Hillerød: To unge sigtet for knivdrab

To unge er sigtet for i forening at have dræbt en 17-årig dreng nær Hillerød Handelsskole i går.

Efter grundlovsforhøret i dag blev en 16-årig og en 18-årig sigtet for i forening at have dræbt den 17-årige handelsskoleelev Mads Skjoldsøge.

Den 16-årige blev efter grundlovsforhøret i dag varetægtsfængslet i fire uger. Hos Nordsjællands Politi bekræfter efterforskningsleder Morten Kaare Pedersen over for Ritzau, at politiet er af den opfattelse, at det er den 16-årige, som førte kniven.

Den 18-årige, som også blev sigtet i sagen, blev løsladt efter grundlovsforhøret. Det skriver eb.dk. Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre, så det er uvist, hvad de to teenagere har forklaret, og hvad anklageren har fremlagt af materiale mod dem.

Tre unge mænd blev anholdt i går efter drabet ved Hillerød Handelsskole, den ene, som er en 17-årig dreng, blev efterfølgende løsladt.

Efterforskningsleder Morten Kaare Pedersen har til Ritzau fortalt, at den 17-åriges rolle i sagen ikke har været stor nok til at kunne begrunde et krav om varetægtsfængsling.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik