Foto: TV 2 Lorry

Hillerød: Stort kloakeringsprojekt sat på standby

Forundersøgelserne har været utilstrækkelige, derfor anbefaler Hillerød Forsyning et totalt stop for arbejdet med at separere regnvand fra kloakvand.

Flere end 3.000 grundejere i Hillerød har længe frygtet kæmperegninger i forbindelse med et kloakprojekt i kommunen. Men nu er de målløse. 

For Hillerød Forsyning anbefaler nu et totalt stop for videre arbejde med at separere regnvand fra kloakvand i kommunen. Det viser sig nemlig, at der ikke er lavet tilstrækkelige forundersøgelser af jordbunden, inden projektet gik i gang.

Kloakledningerne er nogle steder lagt i jorden, og stikledninger er gravet ind i skellet til grundejerne. Men nu ser fremtiden usikker ud, der er nemlig ikke foretaget de nødvendige forundersøgelser af jordbunden.  Det betyder, at det slet ikke er sikkert at grundejerne skal sluttes til den fælles separatkloakering.

 

02:13

Helene Pedersen fra Hillerød har måske spildt 55.000 kr. på seperatkloakering, som hun muligvis ikke skal have alligevel.

Luk video

Hillerød Forsyning anbefaler byrådet, at projektet, der omfatter 3200 husstande, indstilles. Forundersøgelserne er endnu ikke færdige, og Hillerød Forsyning kender ikke omfanget af, hvor mange borgere, som skal tilsluttes separatkloakeringen. Hvis jordprøver, viser at nedsivning af regnvand kan ske på borgerens egen grund, er det ikke sikkert, at borgeren skal tilsluttes separatkloakeringen.

Venstre i Hillerød byråd har hele tiden været imod planerne om at pålægge grundejerne den ekstraudgift en tilslutning koster.

 - Der har ikke været nogen information, og når man så endelig går i gang, så sætter man projektet på standby efter kort tid. Det er en katastrofe, siger Peter Frederiksen, der er medlem af byrådet for Venstre.

Formand for bestyrelsen i Hillerød Forsyning, Louise Colding Sørensen der også repræsenterer socialdemokraterne i byrådet, beder om tålmodighed. 

00:46

Grundejerne skal ikke foretage sig noget før mulighederne for nedsivning er undersøgt, siger Louise Colding Sørensen.

Luk video

Læs også: Kloakering i Hillerød kan koste 90.000 kr. pr. husstand