Hillerøds ørreder stortrives

Et naturgenopretningsprojekt har betydet, at ørrederne er vendt tilbage til Havelse Å og Slåenbækken. Havelse Å Vandplejegruppe jubler. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Ørrederne er blevet vilde med at svømme rundt i åerne omkring
Hillerød. Således er antallet af ørredyngel i Havelse Å steget
fra 18 styk pr. 100 kvadratmeter i 2001 til 105 styk pr. 100
kvadratmeter i år. Det er Havelse Å Vandplejegruppe, som er en
underafdeling af Ølsted og Frederiksværk Sportsfiskerforening,
der har lavet undersøgelserne i Havelse Å. Det har de gjort for
at for at følge udviklingen i fiskebestanden. Sideløbende har
man samarbejdet med først Frederiksborg Amt og siden Hillerød
Kommune om et naturgenopretningsprojekt, der har gjort
forholdene i åerne bedre for fis-kene, og det har altså givet
pote - ørrederne stortrives i Havelse Å, og nu har de også slået
sig ned i Slåenbækken.- Vi er rigtigt glade for resultatet. Det
viser, at det kan betale sig at gøre noget for at forbedre
forholdene for fiskene og det øvrige dyreliv i vores vandløb, og
ørredbestanden har nu nået en størrelse, som svarer til den, man
kan forvente i et naturligt vandløb, siger Lars Juel Hansen fra
vandplejegruppen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik