Hillerød mangler penge igen

Sidste år måtte Hillerød igennem en markant sparerunde og skære 200 millioner kroner ud af kommunens budget, men nu viser det sig, at det måske slet ikke var nok. Det skriver Frederiksborg Amts avis.

Lige nu peger en økonomisk status på, at
Hillerød Kommune får et underskud på 125 millioner kroner på
regnskabet for 2008. Det skyldes, at den økonomiske krise også
har væltet kommunens planer. Der er ikke kommet 140 millioner
kroner i indtægter fra salg af kommunens jord og ejendomme,
sådan som et flertal af byrådspolitikerne ellers regnede med, da
de lagde budgettet for 2008.- Det er frustrerende, at et stort
flertal bakker borgmesteren op og har præsenteret den ene
spare-runde efter den anden, og så sejler økonomien stadigvæk.
Der er en samlet forværring på 125 millioner kroner, og det kan
da godt være, at vi kan komme igennem 2009, men det er en usund
kurs, siger Venstres gruppeformand i byrådet, Klaus
Markussen.Hillerød Kommunes økonomichef, Stine Bøgebjerg,
forklarer, at der stadig mangler en del tal for at vide, hvor
resultatet af det endelige regnskab ender. Det bliver
kommunekassen, der må klare sig uden de planlagte indtægter på
140 millioner kroner, og det kan lade sig gøre uden at sætte
Hillerød Kommunes økonomi i højeste alarmberedskab, fortæller
økonomichefen.- Det ville være alarmerende, hvis den meget store
afvigelse lå på driften, men den ligger på jordsalgs- og
anlægsområdet, og det påvirker ikke kommunens løbende udgifter,
siger økonomichef Stine Bøgebjerg, der forventer, at kommunens
budget for 2009 holder.- Jeg er lige så utålmodig efter at se et
balancepunkt, som alle andre i byrådet. Der bliver arbejdet
meget med den økonomiske styring, men vi lider stadig under en
forkert beslutning om at budgettere med indtægter fra jordsalg.
Det princip har vi lavet om på nu, siger borgmester Kirsten
Jensen (S).


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik