"Herlighedsværdien mangedobles i Vestskoven"

TiI foråret væltes de store elmaster, der skærer igennem Vestskovens landskab. Det glæder Albertslunds borgmester.

Over Vestskoven stikker en masse grimme elmaster op og forstyrer den smukke udsigt, og man kan til tider også høre dem summe i fugtigt vejr. Men ikke meget længere.

quote På et tidspunkt krævede teknologien at gigantiske elmaster blev placeret i området. Nu er de udtjente og bliver fjernet. Det mangedobler herlighedsværdien af Vestskoven.

Steen Christiansen, borgmester i Albertslund, Socialdemokratiet

8,5 kilometers ledninger vil fra februar til april blive fjernet, oplyser Energinet og Albertslund Kommune til Albertslundposten. Det drejer sig om strækningen fra den østlige ende af Vestsskoven til Vejleådalen.

- Som borger kan man glæde sig over, at der ikke længere vil være spor efter luftledninger, når vi er helt færdige, siger projektleder fra Energinet, Martin Hinrichsen, til Albertslundposten. 

Elmasterne erstattes af et jordkabel, der graves ned langs Vestskovvej og Fabriksvej.

En glad borgmester

Steen Christiansen har været borgmester i Albertslund siden 2009.
Steen Christiansen har været borgmester i Albertslund siden 2009.

Nyheden glæder borgmester i Albertslund, Steen Christiansen, Socialdemokratiet. 

"Wow!!! En af mine absolut bedste naturoplevelser får jeg, når jeg ved fårefolden i Vikingelandsbyen i Risby ser ud over Vestskoven mod Kroppedal, Ole Rømers observation og Ledeøje. Et område, der er formet af istiden og stået sådan gennem 1000’er af år. På et tidspunkt krævede teknologien at gigantiske elmaster blev placeret i området. Nu er de udtjente og bliver fjernet. Det mangedobler herlighedsværdien af Vestskoven", skriver han på sin Facebook-profil.

Vestskoven er Danmarks største, nye skov. Den er otte kilometer lang og fire kilometer på sit tykkeste stykke fra nord til syd. Skoven breder sig over fire kommuner: Albertslund, Høje-Taastrup, Glostrup og Ballerup.

Drabelige maskiner

Inden arbejdet begynder, skal man beskære buske og småtræer ved mastefødderne. Derefter skal man op i masterne for at fire ledingerne ned.

quote Skovens gæster må være forberedt på at møde drabelige maskiner.

Naturstyrelsen

- Når masterne er fri af ledningerne, væltes de kontrolleret – lidt ligesom et stort træ, der fældes. Herefter bliver masterne klippet til skrot og tilbage er bare at frigrave og ophugge betonfundamenterne, så buske, træer og dyreliv igen kan indfinde sig, skriver Naturstyrelsen i en pressemeddelelse.

- Skovens gæster må være forberedt på at møde drabelige maskiner og måske blive nødt til at lægge turen en anden vej, da det nogle gange er farligt at færdes, der hvor arbejdet er i gang, skriver styrelsen.

Nedtagningen af luftledningerne vil påvirke trafikken, da de krydser motorvejen. Man er derfor nødt til at lukke den om natten af to omgange mellem februar og april.

Den 51-årige Vestskoven

  • Vestskoven strækker sig ud over fire kommuner: Albertslund, Høje Tåstrup, Glostrup og Ballerup.
  • Skoven blev etableret som et rekreativt område for Vestegnen.
  • Det første træ blev plantet i 1967, og siden er der kommet tre millioner træer til.
  • I dag er Vestskoven Danmarks tredje mest benyttede skov.
  • Vestskoven rummer to landsbyer, Risby og Herstedøster. Derudover havde den danske astronom, Ole Rømer, et observatorium i Vestskoven, som blev bygget i 1704. Man fandt først resterne i 1978.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik