Foto: Lorry

Herlevs borgmester går af

Herlevs mangeårige borgmester, socialdemokraten Kjeld Hansen, forlader sin post. Det sker senest ved udgangen af november, fremgår det af oplysninger som  TV2/Lorry netop er kommet i besiddelse af.

Kjeld Hansen har været borgmester i Herlev siden 1996 og med sit absolutte flertal i ryggen er han ofte blevet kaldt for bykonge.
      Hans efterfølger på posten forventes ifølge vores oplysninger at blive den yngre socialdemokrat Thomas Gyldal Petersen.
      Kjeld Hansen er også formand for KKR Hovedstaden under KL, hvor politikere fra de 29 kommuner i Region Hovedstaden drøfter og koordinere kommunernes regionalpolitiske indsats.