Herlev Rådhus evakueret efter bombetrussel

En stemme truede tirsdag formiddag over telefonen Herlev Rådhus med en bombe.

Rådhuset i Herlev er tirsdag før middag blevet evakueret efter en bombetrussel. Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

- Klokken 11.20 bliver rådhuset ringet op, og der er en stemme, som siger, at der vil springe en bombe om 30 minutter. Det bliver gentaget, og så bliver der lagt på, fortæller vagtchef Jens Møller til Ritzau.

Ifølge 30-minutters-fristen skulle den påståede bombe være gået af klokken 11.50, men det er ikke sket.

- Vi har afspærret stedet og skal nu ind og gennemsøge området med sprængstofhunde, fortæller Jens Møller.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik