Herlev opkalder hospitalsvej efter afdød borgmester

Historiens vingesus kan mærkes, når vejen der omkranser Herlev Hospital, nu får navn efter Herlevs tidligere borgmester Ib Juul.

1976 er et helt særligt år i Herlevs historie.

Det var nemlig her, at Herlev Hospital blev indviet. Og her 42 år senere er den 120 meter høje, gamle del af hospitalet stadig Danmarks højeste etagebyggeri, og hospitalet er fortsat et af Region Hovedstadens vigtigste nøglehospitaler.

Historiens vingesus kunne derfor mærkes, da vejen, der omkranser Herlev Hospital, forleden fik nyt navn efter Herlevs tidligere socialdemokratiske borgmester Ib Juul.

Borgmester Ib Juuls Vej kommer vejen til at hedde, og den skal fremover gøre det lettere for borgere og pårørende at finde rundt på Herlev Hospital.

Borgmester Ib Juuls Vej kommer vejen til at hedde, og den skal fremover gøre det lettere for borgere og pårørende at finde rundt på Herlev Hospital.
Borgmester Ib Juuls Vej kommer vejen til at hedde, og den skal fremover gøre det lettere for borgere og pårørende at finde rundt på Herlev Hospital.
Foto: pressefoto - Herlev Hospital

Alle afsnit på hospitalet får nemlig en unik adresse, som med tiden vil kunne søges frem ved hjælp af en GPS.

Et flot minde

Ib Juul var Herlev Kommunes borgmester fra 1970-1996, og der er flere grunde til, at han nu lægger navn til den nye vej, forklarer borgmester, Thomas Gyldal Petersen.

- Ib Juul var Herlevs borgmester i 26 år og stod i spidsen for byens udvikling til en moderne velfærdskommune. I årene hvor Herlev Hospital blev opført, var Ib Juul både borgmester og medlem af Amtsrådet, og der er derfor god grund til, at netop Ib Juuls navn i fremtiden vil lede patienter, pårørende og personale til Herlev Hospital.

- Herlev skylder Ib Juul meget, og det samme gør Herlev Hospital. Derfor sætter vi med Borgmester Ib Juuls Vej et flot minde for en af velfærdssamfundets store lokale arkitekter, siger Thomas Gyldal Petersen.

Ved Indvielsen og fejringen af vejnavnet onsdag den 22. maj deltog regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (Soc.dem) og borgmester Thomas Gyldal Petersen (Soc.dem).

Udover det nye vejnavn har Herlev Hospital også fået et nyt grønt ankomstområde, en ny hovedindgang og nye patientvenlige danske navne på hospitalets afdelinger.

Her ses den nye hovedindgang på Herlev Hospital.
Her ses den nye hovedindgang på Herlev Hospital.
Foto: pressefoto - Herlev Hospital

Fælles for de nye tiltag er, at de skal gøre det til mere tilgængelig oplevelse for patienter og pårørende at færdes på hospitalet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik