Her sælges husene hurtigst

Intet andet sted i landet går hushandlerne så hurtigt som i Albertslund, hvor villaerne i gennemsnit kun ligger til salg i 76 dage. I hele Københavnsområdet er salgstiderne presset i bund, viser ny opgørelse.

På landsplan tager det 215 dage at få solgt en villa eller et rækkehus, men i københavnsområdet generelt og på den københavnske vestegn i særdeleshed er salgstiderne helt i bund.

Først på en 17. plads over de hurtigst sælgende kommuner, dukker Aarhus op, som den første kommune, der ikke ligger i københavnsområdet. Det viser en opgørelse fra Boligsiden.dk

- Københavnsområdet er præget af et faldende udbud og en stigende efterspørgsel. Det presser salgstiderne helt i bund. Ser man på den hurtigst sælgende fjerdedel af alle villaer i Købehavns omegn, blev de i april solgt på bare 11 dage i gennemsnit. Så hurtigt er det ikke gået siden vi begyndte at måle i januar 2009. Der er virkelig skruet op for tempoet omkring København, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

Se top 10-listen over byerne med de korteste liggetider:

Salgstid for villa/rækkehuse i april 2015

  1. Albertslund: 76 dage
  2. Rødovre: 87 dage
  3. Tårnby: 87 dage
  4. Hvidovre: 97 dage
  5. Købehavn: 98 dage
  6. Brøndby: 103 dage
  7. Lyngby-Taarbæk: 106 dage
  8. Dragør: 111 dage
  9. Furesø: 115 dage
  10. Ishøj: 117 dage

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik