Liste: Så mange flygtninge kommer til din kommune i 2017

Foto: Ognen Teofilovski / Scanpix

Her kan du se, hvor mange flygtninge der forventes at komme til din kommune i 2017.

Hørsholms konservative borgmester Morten Slotved har torsdag bedt nabokommunerne om hjælp til at huse de flygtninge, der bor i den nordsjællandske kommune.

Vi er meget pressede på det her område, lyder meldingen fra borgmesteren, der i et brev spørger specifikt til lejeboliger i Allerød, Fredensborg, Furesø og Rudersdal.

Læs også Hørsholm bejler til nabokommuner: Ikke plads til egne flygtninge

Det er dog ikke sikkert, der kommer noget ud af borgmesterens brev, for flere kommuner melder om problemer med at huse de flygtninge, de er blevet bedt om at tage imod.

Udlændingestyrelsen justerer flere gange om året, hvor mange flygtninge, styrelsen forventer får en opholdstilladelse i Danmark, og som derfor skal ud og bo i én af landets kommuner.

03:04

Kommunerne i hovedstadsområdet er under pres for at finde boliger til flygtninge (indslag d. 20/10)

Luk video

Hvor mange flygtninge, hver kommune får, afgøres af Udlændingestyrelsens flygtningekvoter. De nye kvoter er ikke endeligt vedtaget og offentliggjort endnu, men det forventes de at blive inden længe. 

Her kan du se, hvor mange flygtninge der forventes at komme til din kommune i 2017:

Albertslund: 0
Allerød: 32
Ballerup: 64
Brøndby: 0
Dragør: 31
Egedal: 93
Fredensborg: 57
Frederiksberg: 183
Frederikssund: 64
Furesø: 45
Gentofte: 201
Gladsaxe: 74
Glostrup: 20
Greve: 51
Gribskov: 48
Halsnæs: 38
Helsingør: 65
Herlev: 26
Hillerød: 53
Hvidovre: 38
Høje-Taastrup: 0
Hørsholm: 49
Ishøj: 0
København: 449
Køge: 82
Lejre: 40
Lyngby-Taarbæk: 112
Roskilde: 179
Rudersdal: 90
Rødovre: 27
Solrød: 25
Stevns: 53
Tårnby: 73
Vallensbæk: 0 

Kilder: KKR Hovedstaden og KKR Sjælland