Her fortsætter Fona som Elgiganten

Storbykunder vil kunne købe elektronik i byen, siger Elgiganten, der køber 10 Fona-butikker.

10 butikker i den kriseramte Fona-kæde skal fremover fortsætte med at sælge elektronik.

lkjøp Nordic har købt de 10 butikker, der fremover bliver en del af Elgiganten.

- Vi følger trends og handlemønstre tæt og ser, at særligt storbykunden ønsker at kunne handle elektronik i bycentrum. Opkøbet af Fonas butikker supplerer vores tilbud, siger koncernchef i Elkjøp Nordic, Jaan Ivar Semlitsch i en pressemeddelelse.

I hovedstadsområdet er det butikkerne på Strøget i København, i Lyngby, på Frederiksberg, i Rødovre, på Fisketorvet i København, i Hørsholm, ved Nørreport og på Østerbro i København, der fortsætter.

Det svarer til de butikker, der hele tiden har skullet fortsætte driften, samt butikken ved Nørreport i København.

Alle ansatte i disse butikker vil få tilbud om videre ansættelse, skriver Elkjøp Nordic, der siden 2006 har ejet 40 procent af aktierne i Fona.

Fona gik 1. februar i betalingsstandsning efter flere år med svigtende økonomiske resultater på et marked præget af hård konkurrence.

En lille måned senere blev det meldt, at 31 af de 56 Fona-butikker ville bestå efter rekonstruktionen, men 31. marts måtte planen ændres. Dermed blev antallet af overlevende butikker reduceret kraftigt. 

De otte butikker befandt sig med en enkelt undtagelse - en butik på Nytorv i Aalborg - alle i og omkring København.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik