Her er Københavns dyreste og billigste bydele

I 2016 var det lejligheder på Christianshavn, der steg mest - og det er også der, de er dyrest

En lejlighed i Københavns dyreste område er næsten to gange dyrere per kvadratmeter, end lejlighederne i hovedstadens billigste område.

Det viser en opgørelse fra Boligsiden.dk. Det netbaserede boligsite har kigget på kvadratmeterpriserne på lejligheder i et stort antal områder i København, og de har sammenlignet priserne fra 4. kvartal 2015 med priserne i 4. kvartal 2016.

Den sammenligning viser, at det er lejligheder på Christianshavn, der ikke bare er de dyreste - men også er dem, der er steget mest.

I 2015 kostede en kvadratmeter på Christianshavn 40.066 kroner - og den var året efter steget til 49.677 kroner - en stigning på omkring 24 procent.

I den anden ende af skalaen finder man Vigerslev. Her kostede en kvadratmeter 22.508 kroner - og året efter skulle der lægges 25.842 kroner for en kvadratmeter. det er en stigning på cirka 15 procent.

Kvadratmeterpriserne i København

Christianshavn -       49.677
Frederiksberg C -     43.824
Indre By -                      43.475
Vesterbro -                   41.286
Islands Brygge -         40.701
Østerbro                        40.497
Frederiksberg N -     40.318
Nørrebro -                     37.856
Frederiksberg S -       34.270
Amagerbro -                 34.204
Sundbyøster -              33.092
Valby                                 32.658
Ørestad -                        32.240
Kongens Enghave -   30.500
Grøndal -                        29.746
Sundbyvester -           29.421
Bispebjerg -                  29.291
Vanløse -                         28.648
Brønshøj -                      25.893
Vigerslev -                     25.842
(Kilde: Boligsiden.dk)

 

 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik