Her er hovedstadens ghettoer: 'Det er svært at komme ud af'

Ifølge en nye rapport er såkaldte ghettoer er fanget i en ond spiral, der er svær at komme ud af. Her er ghettoerne i vores område.

Hver december holder ildsjælene i hovedstadens ghettoområder vejret.

Her offentliggør regeringen nemlig en opdateret liste over de områder, de mener er ghettoer.

Et stempel de færreste ønsker sig, og som er svært at bekæmpe.

- Det er et langt sejt træk at komme ud af. Vi har to tredjedele, der er flygtninge, indvandrere eller efterkommere, og en tredjedel der er gamle danskere. Vi har en arbejdsløshed, der er lidt over 30 procent, og så har vi en masse sociale problemer, siger Jørgen Fahlgren, der er beboerformand i ghettoen Askerød, der ligger i Greve. 

For at blive en del af den kedelige statistik skal et område have mere end 1000 beboere og opfylde mindst tre af fem kritierer på den såkaldte ghettoliste. 

Ghettolisten

1. Mere end 40 procent af de 18-64 årige har ingen uddannelse eller arbejde. 
2. Mere end halvdelen af beoberen er indvandrere og efterkommere.
3. Hver 30. beboer har en dom. 
4. Der er dobbelt så mange 30-59 årige, der kun har en grunduddannelse, som i resten af befolkningen. .
5. Beboerne mellem 15 og 64 år tjener 55 procent mindre end resten af danskerne.  

Kilde: Udlændinge-, Integration- og Boligministeriet

Ghettoerne findes især i København og på Københavns Vestegn.

De fleste kommuner har stort fokus på at forbedre beboersammensætningen i områderne og komme af listen.

Men det er lettere sagt end gjort. 

- Når man kigger på statistikken over de sidste 10-20 år, så er det stort set uforandret, og det er selvom de boligsociale medarbejdere knokler røven ud af bukserne, siger Jørgen Fahlgren, beboerformand i Askerød.

I alt er ni boligområder i hovedstaden lige nu på regeringens ghettoliste. Se hvilke her. 

Her er ghettoerne i hovedstadsområdet

Tingbjerg og Utterlevhuse, København
Mjølnerparken, København
Stærevej, København
Tårstrupgård, Høje Taastrup
Charlotteager, Høje Taastrup
Gadehavegård, Høje Taastrup
Askerød, Greve
Karlemoseparken, Køge
Æblehaven og Rønnebærparken, Roskilde

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik