Foto: Henning Bagger - Scanpix

Her er havens mindste våben: Orme dræber dræbersneglen

En særlig lille snylter gør livet surt for havens snegle. I Norge har en haveforening gode erfaringer.

I Norge har en metode til at bekæmpe dræbersnegle været brugt med stor succes.

Denne artikel er publiceret i samarbejde med Bolius.dk. 

Det er nematoder, der er parasitiske mikroskopiske rundorme, der angriber dræbersnegle. De cirka 1 millimeter lange rundorme kan købes i pakker med mange millioner i hver, som skal blandes i vand og udvandes de steder i haven, hvor dræbersneglene er.

Bekæmpelsesmetoden har ikke vundet stor udbredelse i Danmark. Men ifølge Inga C. Bach, fagredaktør i Haveselskabet, kan de små parasitter være en effektiv måde at bekæmpe dræbersnegle.

- Jeg har to haver, der begge har været voldsomt angrebet af dræbersnegle. Jeg har brugt nematoder i dem begge med gode resultater, siger hun.

Læs også FIK DU LÆST: Genial sneglefælde i mælkekarton

Vandet ud i haven

Sidste år vandede hun nematoder ud på steder, hvor hun vidste, at der var store koncentrationer af dræbersnegle. Det var bl.a. en åben kompostbunke, et fugtigt staudebed med bunddække og skygge, og et bed med rabarber.

 - Efter en uge så jeg stort set ingen snegle. I år finder jeg dræbersnegle igen, men i den åbne kompostbunke er der næsten ingen, og det tyder på en varig effekt. Jeg tror simpelthen, at der er opstået en balance mellem nematoder og snegle i kompostbunken, så dræbersneglene holdes i skak.

 - Jeg er altid skeptisk, når der kommer nye former for skadedyrsbekæmpelse. Der er masser af dårlige erfaringer med brug af pesticider, som nu er forbudt, og der har også været problemer med visse former for biologisk bekæmpelse. Men jeg har altså læst alt, hvad jeg kan finde af relevant litteratur på det her område, og jeg kan ikke få øje på noget problem her, siger hun.

Nematode af arten Phasmarhabditis hermaphrodita. De er så små, at de knap kan ses med det blotte øje. Her ses den under et mikroskop. Foto: BASF A/S

Nematoder kan være effektiv bekæmpelse

Ifølge Jesper Carl Corfitzen, haveekspert i Bolius, kan man sagtens forestille sig, at de små rundorme er et godt våben i kampen med dræbersnegle.  

- Jeg er på ingen måde afvisende over for, at nematoder kan være en effektiv måde at bekæmpe dræbersnegle på. Det er helt sikkert værd at se nærmere på, især fordi der begynder at komme gode erfaringer fra flere sider.

- Skadedyrsbekæmpelse med nematoder er en måde at anvende naturlige, mikroskopiske fjender i haven på en strategisk måde. Nematoderne findes allerede i naturen, men ikke i et antal, der kan slå et stort antal dræbersnegle ned. Det er derfor, man vander mange millioner nematoder ud på én gang, siger han.

Læs også Dræbersneglen: Her er alt, du bør vide

Dræber øresnudebiller

Haveeksperten har ikke personlig erfaring med at bekæmpe dræbersnegle med nematoder. Men han har stor succes med samme fremgangsmåde mod øresnudebiller. Det er et skadedyr, der spiser af bladene i rododendron-bedet. 

- Dem kommer jeg til livs ved at vande nematoder ud på de rigtige tidspunkter på de rigtige steder. 

Det er effektivt. Samtidig er det en stor fordel, at nematoder er vært-specifikke. Det betyder, at nematoder mod øresnudebiller ikke angriber dræbersnegle og omvendt, og at du på ingen måde skal frygte, at det går ud over hverken pindsvin, fugle eller kat, når du bruger nematoder i haven. Det kan være tilfældet med nogle former for gift, påpeger Jesper Carl Corfitzen.

Læs også Prebens dræbermaskine solgt for trecifret millionbeløb

Én betonbil, 1.500 mand og 1.000.000.000 nematoder

Foderblanding med nematoder læsses ned i en trailer. Foto: Konnerud Hagelag.

 I norske Konnerud, der ligger i Drammen nogle kilometer sydvest for Oslo, har de oplevet en stor effekt. 

Ligesom i Danmark er dræbersnegle en stor plage mange steder i Norge, og altså også i Konneruds haver. Det besluttede den lokale haveforening at gøre noget ved. Det involverede nematoder i så stor skala, at det krævede en betonbil som hjælpemiddel. Formand for Konnerud Hagelag, Brede Holst, forklarer til bolius.dk: 

- Vi tog initiativ til at lave en stor dugnad (norsk begreb for en frivillig, fælles arbejdsindsats, red.) i 2015 og en opfølgningsaktion i 2016. Vi byggede videre på den metode, der bliver kaldt for 'kannibalmetoden'. Den er udviklet af civilagronom Torstein Mo, der er medlem her i haveforeningen. Han har også været med til at udvikle Konnerud-metoden.

Til aktionen i 2015 lavede havelavet ikke mindre end 10.000 liter foderblanding til dræbersnegle, som indeholdt omkring 1 milliard nematoder.

Gode resultater

- Til blandingen brugte vi mask og gærvæske, som begge er bi-produkter ved øl-produktion. Det blev blandet med nematoder i en betonbil, og blev så fordelt i trailere til forskellige punkter rundt om i Konnerud. Her mødte folk op, og så var det nøje planlagt, hvor blandingen med nematoder skulle udlægges. Langs grøftekanter, i skovkanter og andre steder, hvor sneglene holder til. Vi lagde en klump cirka hver 25. meter. I alt dækkede vi et område på mellem seks og syv kvadratkilometer. Derudover fik folk også noget af blandingen med hjem til brug i egne haver.

- Vi var 1.500 mennesker til den store dugnad. Og det er mange mennesker, for hele befolkningen i Konnerud er ca. 10.000. Og til opfølgningsaktionen var der omkring 600 deltagere, siger Brede Holst.
Effekten af den store, fælles indsats kom efter nogle dage.

- Vi så virkningen efter 8-10 dages tid. Der begyndte sneglene at blive syge og dø. Vi begyndte også at se, at de døde snegle blev spist af artsfæller - de er jo kannibaler.

Læs også Jørgen har indbrud i kolonihaven hvert år: "Det er utrygt"

En anbefaling fra Norge

Konnerud Havelags aktioner i 2015 og 2016 har ifølge Brede Holst haft en stor effekt på bestanden af dræbersnegle i lokalområdet, og den holder ved. 

- Jeg tror, at det har en varig effekt på bestanden af snegle. Jeg kan selvfølgelig ikke være et hundrede procent sikker, men jeg tror det. Vi fik hjælp af det norske veterinærinstitut, der undersøgte snegle fra vores område i 2016. Det viste sig, at en god del af de snegle, der havde overvintret, havde nematoder i sig. Flere end man kunne forvente, hvis der ikke var blevet spredt Nemaslug, siger Brede Holst.

Det understøttes af havelavets egen spørgeskemaundersøgelse, som blevet lavet i efteråret 2016. Her sagde 6 ud 10 adspurgte, at der på dette tidspunkt var væsentlig færre dræbersnegle end før de store indsatser.

- Jeg vil anbefale det til danske haveejere. Der er en effekt, hvis man bruger det på den rigtige måde, siger Brede Holst. 

Han understreger samtidig, at det er vigtigt at gå sammen med så mange andre haveejere som muligt, når dræbersnegle skal bekæmpes med nematoder. Ellers vil dræbersnegle fra ikke-behandlede områder blot vandre ind efter et stykke tid.

Hvad siger forskningen om bekæmpelse med nematoder?

Stine Slotsbo er forsker ved Institut for Bioscience under Aarhus Universitet, og i sin ph.d-afhandling har hun bl.a. undersøgt dræbersneglens livscyklus og grundlæggende biologi.

Hun understreger, at hun ikke kan kommentere på andres erfaringer med nematoder, fordi hun ikke kender omstændighederne godt nok. Men hun har undersøgt, hvad den videnskabelige litteratur fortæller om bekæmpelse af dræbersnegle med nematoder.

- Ifølge den forskning, jeg har læst på det her område, er den her nematode ikke særlig effektiv mod dræbersnegle, men vældig effektiv mod agersnegle, som er den mest almindelige skadedyrs-snegl i fx rapsmarker og hvedemarker.

- Der er lavet et grundigt forsøg, hvor man har inficeret jorden med nematoder. Her var det kun 40 procent af dræbersneglene i forsøget, der blev inficeret, og man så ikke rigtig, at sneglene døde af det, dog med undtagelse af snegle, der vejede mindre end ét gram. Ud fra de undersøgelser, jeg har læst, ser det altså ikke ud til, at nematoderne er effektive mod dræbersnegle, siger Stine Slotsbo.