Her er fem alternativer til omstridt byggeri - Amager Fælled er stadig i spil

Det omstridte byggeri på Amager Fælled blev lagt på is sidste år. Siden har forvaltningen ledt efter alternative byggegrunde, og nu er fem løsningsscenarier klar. Dyk ned i dem her.

Oprindeligt skulle der bygges cirka 2.400, nye boliger på den sydøstlige del af Amager Fælled.

Men i 2017, kort før kommunalvalget, blev planerne skinlagt efter voldsomme borgerprotester. Det byggeri skulle ellers indbringe kommuneselskabet By & Havn to milliarder kroner, som man skyldte for metroen.

quote Som udgangspunkt kan vi ikke acceptere scenarierne. Mister vi naturen nu, vil det blive dyrere at genoprette i fremtiden.

Steffen Rasmussen, formand for Amager Fælleds Venner

Derfor har politikerne sat forvaltningen i sving med at finde alternative byggegrunde. Mandag er den længe ventede undersøgelse netop offentliggjort.

Københavns Økonomiforvaltning har efter at have undersøgt alle kommunens cirka 2.500 byggegrunde fundet frem til fem alternativer, som opfylder byggekravene. 

I fire ud af fem er arealer på Amager Fælled stadig i spil. Her er tale om campingarealet på Amager Fælled og det østlige areal ved Amager Fælled Nord. 

Det er formanden for Amager Fælleds Venner, der kæmper imod bebyggelse på Amager Fælled, Steffen Rasmussen, utilfreds med.

- I hovedparten af løsningerne kigger forvaltningen på Amager Fælled. De går meget efter at finde penge, men vi mener, at naturen har større værdi, end man kan godt gøre, siger han.

- Som udgangspunkt kan vi ikke acceptere scenarierne. Mister vi naturen nu, vil det blive dyrere at genoprette i fremtiden, siger Steffen Rasmussen. 

Det eneste scenarie, der ikke inkluderer Amager Fælled, er et kludetæppe af byggegrunde spredt ud over hele København blandt andet i Tingbjerg, Bellahøjmarken og et areal øst for Bådehavnsgade.

Vigtig dag for Amager Fælleds fremtid: Økonomiforvaltningen i København fremlagde i dag alternativer til, hvordan der skal bygges på området
Scenarie A er et udvidet område af campingarealer på Amager Fælled
Scenarie A er et udvidet område af campingarealer på Amager Fælled
Foto: Københavns Kommune

Alle scenarier forudsætter statslig lovgivning. 

Her forvaltningens forslag til fem løsningsscenarier:

Scenarie A:

Forvaltningen foreslår, at man bygger på det såkaldte campingareal på Amager Fælleds syddel.

Naturen her er ikke så bevaringsværdig som på den oprindelige byggegrund på Strandengen.

Scenarie B er en kombination af campingarealer og øget fortætning af Ørestad.
Scenarie B er en kombination af campingarealer og øget fortætning af Ørestad.
Foto: Københavns Kommune

Til gengæld kan grunden, rent økonmisk, ikke lukke hullet på de knap to milliarder kroner, som By & Havn skylder for metroen. Derfor vil arealet skulle udvides til godt næsten den størrelse, som det oprindelige Ørestad Fælled Kvarter.

Der kan i stedet bygges 4.000 boliger i stedet for de 2.400, som man ville bygge på det oprindelige byggeområde på Strandengen.

Scenarie B:

Her foreslår forvaltningen, at man kombinerer at bygge på det campingarealet, men uden at udvide området, og øge bebyggelsestætheden i områder på Ørestad og at bygge på et areal på Bådehavnsgade i Sydhavnen.

Scenarie C er en det østlige areal ved Amager Fælled Nord og fortætning af Ørestad.
Scenarie C er en det østlige areal ved Amager Fælled Nord og fortætning af Ørestad.
Foto: Københavns Kommune

Den øgede bebyggelsestæthed på Ørestad vil øge værdien og bebyggelsespotentialet på de pågældende grunde.

Forvaltningen lægger vægt på, at en fortætning af Ørestad vil understøtte brugen af kollektiv trafik. 

I dag er arealet på Bådehavnsgade et industriområde, som kommunen i forvejen har tænkt sig at byudvikle.

Scenarie C

Her foreslår forvaltningen det østlige areal ved Amager Fælled Nord og fortætning af Ørestad. 

Scenarie D er det østlige areal ved Amager Fælled Nord og arealet øst for Bådehavnsgade i Sydhavnen.
Scenarie D er det østlige areal ved Amager Fælled Nord og arealet øst for Bådehavnsgade i Sydhavnen.
Foto: Københavns Kommune

Ved at bygge på Amager Fælled Nord vil de økonomiske forpligtigelser næsten blive indfriet, og man behøver ikke at udvide området

Rent juridisk vil Fingerplanen skulle justeres, og den såkaldte Ørestadslov ændres, hvis det byggeri skal realiseres.

Alle tænkelige områder i Amager Fælled Nord har højere naturværdi end campingarealet, men lavere naturværdi end det oprindelige areal for Ørestad Fælled Kvarter. Her vokser blandt andet den sjældne orkidé, riddergøgeurt.

Scenarie D:

Scenarie E er udvikling af en række områder og fortætning i Ørestad.
Scenarie E er udvikling af en række områder og fortætning i Ørestad.
Foto: Københavns Kommune

Her foreslår forvaltningen at bygge på det østlige areal ved Amager Fælled Nord og arealet øst for Bådehavnsgade.

Forvaltningen bemærker, at her er man tættest på de mest stationsnære områder i Amager Fælled Nord, så naturen påvirkes så lidt som muligt.

Scenarie E:

Her foreslår forvaltningen et kludetæppe af af flere af kommunens byggegrunde, der ligger spredt over hele byen.

Her er tale om Bellahøjmarken, Tingbjerg Vest, Tingbjerg (Ruten 149), areal øst for Bådehavnsgade og Selinevej. Derudover vil man fortætte i Ørestad. 

Her bemærker forvaltningen, at udviklingen af arealerne ved Tingbjerg understøtter kommunens planer med området, hvor man blandt andet gerne vil have flere private ejerboliger.

Også området ved Bådehavnsgade og Selinevej kan udvikles i naturlig sammenhæng med den fremtidige byomdannelse af industriarealerne.

I politikernes hænder 

Det er nu op til politikerne at beslutte, hvor der skal bygges.

I maj ønskede Alternativet, Enhedslisten og DF helt at sløjfe de yderligere undersøgelser af campinggrunden og Amager Fælled Nord - og dermed helt droppe, at der skal bygges på Amager Fælled og i stedet udelukkende at undersøge alternative byggemuligheder.

Men deres forslag blev stemt ned af alle andre partier end forslagsstillerne.

Som optakt til forhandlingerne arrangerer gruppen, Amager Fælleds Venner, torsdag en demonstration, hvor deltagerne går fra DR Byen Station til Rådhuspladsen, hvor der vil være taler og en folkering omkring rådhuset. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik