Her er de værste myter om dit sorterede skrald, der ikke holder vand

I de fleste af hovedstadsområdets kommuner er en detaljeret affaldssortering allerede blevet en del af borgernes hverdag. Men giver det overhovedet mening?

De fleste folk i hovedstadsområdet får flere og flere skraldespande foran deres hjem. Foto: Kristian Djurhuus - Ritzau Scanpix

Har du nogensinde stået med en tom pakke flødeost og overvejet, hvor ren den egentligt skal være, før den kan komme i genbrugsspanden for plastik?

Og hvad med dåsen med de flåede tomater og pakken med hakket oksekød?

Disse spørgsmål er de seneste år blevet en del af virkeligheden for rigtig mange, i takt med at kommunerne i hovedstadsområdet har skruet op for borgernes sortering af husholdningsaffald.

Måske er du også en af dem, som har tænkt tanken, om det overhovedet giver mening, at jeg møjsommeligt bruger tid på at sortere plastik og pap fra madaffaldet? Ender det hele bare med at blive blandet sammen alligevel, når skraldevognene afhenter det?

07:02

Giver det mening at affaldssortere? Vi søger svaret i indslaget her.

Luk video

Er jeg til grin?

En af dem, som deler den bekymring, er forfatteren og bloggeren Mikael Jalving. Han bor i en villa i Brønshøj med bil og seks forskellige affaldsspande i indkørslen.

Fornylig skrev han et blogindlæg i Jyllandsposten, hvor han udtrykte sin bekymring. Flere skrev efterfølgende i artiklens kommentarfelt, at de havde oplevet, at skraldevognen bare blandede det sorterede affald sammen i en stor pærevælling, når de afhentede skraldet hos borgerne.

- Jeg er jo bare en spejderdreng, som gør, hvad jeg får besked på. Men alligevel undrer jeg mig over, at det nogle gange ser ud som om, at alt det her finsorteret affald lander nede i den samme suppegryde, siger Mikael Jalving til TV 2 Lorry.

Men ifølge Miljø- og Fødevarestyrelsen og flere kommuner, som vi har været i kontakt med, så er det en affaldsmyte, at det sorterede affald bliver blandet sammen, når det indsamles. 

I flere kommuner har skraldevognene flere seperate kamre, som holder de forskellige genbrugelige affaldstyper adskilt. Og i andre kommuner har de forskellige vogne til forskellige slags genbrueligt affald.

- Skraldebilerne ser ens ud, men de henter forskellige typer affald, og vi blander aldrig affaldet sammen. Aldrig!, står der på bl.a. Frederiksberg Kommunes hjemmeside.

Hjælper jeg overhovedet miljøet?

Men hvad med miljøregnskabet? Kan det betale sig, at vi eksempelvis vasker vores plastikemballage, før vi putter det i genbrugsspanden.

Nej, lyder det fra Miljøstyrelsen og Amager Ressource Center, som modtager plastikskrald fra blandt andet Frederiksberg, Hvidovre og Københavns Kommune.

- Som hovedregel skal plastikken være fri fra madaffald og være drypfri, men du må ikke bruge for meget krudt på at rengøre plastikken. Og du må kun bruge koldt vand, ellers tipper miljøregnskabet, siger driftsleder Esben Møhl fra Amager Ressource Center. 

Læs mere om gode råd til affaldssortering her.

Plastik er problembarnet

Plastik er i øjeblikket affaldssorteringens smertensbarn. Vi har nemlig ikke noget anlæg i Danmark, som i stor skala kan sortere og genanvende plastik. 

Derfor bliver al plastik fra hovedstadsområdet kørt hele vejen til den tyske delstat Niedersachsen.

Affaldssorteret plastik fra København og Frederiksberg ender på Amager Ressource Center, hvor det bliver pakket og sendt viderere til Tyskland. Foto: Niels Knuth-Winterfeldt / TV 2 Lorry

Her bliver plastikken sorteret og hakket i småstykker, så det kan smeltes om til nye plastprodukter.

Men kan det så overhovedet betale sig, at vi allesammen sorterer vores plastikemballage fra, hvis det skal køres hele vejen til Tyskland og tilbage igen?

Ja, lyder det fra Amager Ressource Center. For vi slipper for at bruge ny råolie til at producere ny plastik.

- Og omkring 78 procent af al den plastikaffald, som vi sender til Tyskland ender med at blive genanvendt, siger Esben Møhl.

Han bakkes op af seniorforsker, Anders Damgaard, fra DTU i Lyngby.

- Ifølge forskning, som medtager blandt andet transport, kan det alligevel godt betale sig at genanvende plastik i stedet for at fremstille nyt. Det koster simpelthen mere CO2 at producere ny plastik end at genbruge den, siger Anders Damgaard til TV 2 Lorry. 

Så selvom det er mere besværligt, så kan det altså godt betale sig, rent miljømæssigt, at sortere dit husholdningsaffald.

DET SKER DER MED DIT AFFALD, NÅR DET ER SORTERET:

  • Bioaffald: Affaldet bliver brugt til at lave biogas.  12 kg madaffald genanvendes til biogas med samme energiindhold som en liter råolie.
     
  • Glas: Vinflasker gøres rene og bruges igen. Resten bliver smeltet om og brugt til nyt glas.
     
  • Restaffald: Restaffald køres på forbrændingen, hvor det bruges til fjernvarme og elektricitet.
     
  • Plast: Plasten køres til Tyskland, hvor den sorteres efter kvalitet og bruges derefter til nye plastikprodukter.
     
  • Metal: Metal smeltes om og bruges igen og igen i eksempelvis nye dåser.
     
  • Pap: Pap genbruges i produktionen af nye papprodukter.
     
  • Papir: Papir sendes til papirfabrikker, hvor det bruges i nye papirprodukter.

Kilde: Københavns Kommune

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret