Her er de nominerede til Bodilprisen: Københavner-par rydder bordet

Danmarks svar på Oscarprisen, bliver uddelt 2. mart i Stærekassen i København. Parret Ditte og Louise og Filmen Den tid på året har sat sig på flest kategorier.

Lørdag den 2. marts trækker skuespillere, instruktører, fotografer, filmfolk og filmentusiaster i smoking, perler og pailletter. 

Danmarks ældste filmpris, opkaldt efter de to store divaer, Bodil Kjer og Bodil Ipsen, skal uddeles. 

Med hver seks nomineringer må Paprika Steens Den tid på året og Niclas Bendixens Ditte & Louise dele årets topscorerværdighed.

Begge film er blandt andet nomineret til ’Bedste danske film’, hvor de skal konkurrere mod to spillefilmdebutanter i Gustav Möller med Den skyldige og Isabella Eklöf med Holiday, mens Anders Matthesen og Thorbjørn Christoffersen fuldender kvintetten med deres animationsfilm Ternet Ninja.

Flere hovedroller nomineret for egne film
I kategorien ’Bedste kvindelige hovedrolle’ er der i år blot fire nominerede, men til gengæld har tre af dem været dybt involveret i de film, de er nomineret for. Ditte Hansen og Louise Mieritz er begge nomineret for Ditte & Louise, som de også har skrevet manuskriptet til, mens Paprika Steen er nomineret for Den tid på året – en film, hun selv har instrueret. Derudover er den tidligere Bodil-vinder i birolle-kategorien Victoria Carmen Sonne nomineret for Holiday, som er hendes første hovedrolle.

Hos mændene har Anders Matthesen også selv skrevet og instrueret (sammen med Thorbjørn Christoffersen) animationsfilmen Ternet Ninja. De øvrige fire nominerede til ’Bedste mandlige hovedrolle’ er Ardalan Esmaili (Charmøren), Jakob Cedergren (Den skyldige), Matt Dillon (The House That Jack Built) og Rasmus Bjerg (Så længe jeg lever).

To film dominerer birolle-kategorierne
Paprika Steens Den tid på året er topscorer i birolle-kategorierne med hele fire nomineringer: Karen-Lise Mynster og Sofie Gråbøl i ’Bedste kvindelige birolle’ og Jacob Lohmann og Lars Brygmann i ’Bedste mandlige birolle’. Ditte & Louise må ’nøjes’ med tre nomineringer til Lotte Andersen, Anders W. Berthelsen og Adam Brix.

Derudover er der hos kvinderne nomineringer til Katrine Greis-Rosenthal for Lykke-Per og Soho Rezanejad for Charmøren, mens Lai Yde Holgaard fuldender mændenes kategori for sin rolle som gangsterboss i Holiday.

Nomineringer til Bodilprisen 2019:

 

Bedste danske film

  • Den skyldige (Gustav Möller)
  • Den tid på året (Paprika Steen)
  • Ditte & Louise (Niclas Bendixen)
  • Holiday (Isabella Eklöf)
  • Ternet Ninja (Anders Matthesen & Thorbjørn Christoffersen)

Bedste kvindelige hovedrolle

  • Ditte Hansen (Ditte & Louise)
  • Louise Mieritz (Ditte & Louise)
  • Paprika Steen (Den tid på året)
  • Victoria Carmen Sonne (Holiday)

Bedste mandlige hovedrolle

  • Anders Matthesen (Ternet Ninja)
  • Ardalan Esmaili (Charmøren)
  • Jakob Cedergren (Den skyldige)
  • Matt Dillon (The House That Jack Built)
  • Rasmus Bjerg (Så længe jeg lever)

Bedste kvindelige birolle

  • Karen-Lise Mynster (Den tid på året)
  • Katrine Greis-Rosenthal (Lykke-Per)
  • Lotte Andersen (Ditte & Louise)
  • Sofie Gråbøl (Den tid på året)
  • Soho Rezanejad (Charmøren)

Bedste mandlige birolle

  • Anders W. Berthelsen (Ditte & Louise)
  • Adam Brix (Ditte & Louise)
  • Jacob Lohmann (Den tid på året)
  • Lai Yde Holgaard (Holiday)
  • Lars Brygmann (Den tid på året)

Bedste ikke-amerikanske film

  • Burning (Lee Chang-dong)
  • Call Me By Your Name (Luca Guadagnino)
  • Grænse (Ali Abbasi)
  • Roma (Alfonso Cuarón)
  • Shoplifters (Hirokazu Koreeda)

Bedste amerikanske film

  • A Star Is Born (Bradley Cooper)
  • Florida Project (Sean S. Baker)
  • Lady Bird (Greta Gerwig)
  • The Shape of Water (Guillermo del Toro)
  • Three Billboards Outside Ebbing, Missouri (Martin McDonagh)

Bedste dokumentarfilm

  • Bobbi Jene (Elvira Lind)
  • Fanget i de fries land (Camilla Magid)
  • Hjertelandet (Janus Metz & Sine Plambech)
  • Olegs krig – en barndom i krigens skygge (Simon Lereng Wilmont)
  • Skjold & Isabel (Emil Næsby Hansen)

Blockbuster Talentprisen

  • Elvira Lind, dokumentarinstruktør (Bobbi Jene)
  • Gustav Möller, instruktør (Den skyldige)
  • Isabella Eklöf, instruktør (Holiday)
  • Josephine Farsø, scenograf (Christian IV – den sidste rejse & Holiday)
  • Sofie Marie Kristensen, klipper (Brakland)

Om Bodilprisen

Danske Filmkritikeres Bodil – en af Europas ældste filmpriser – uddeles en gang om året ved en stor gallafest. Bodilfestens indhold kan variere, men har de sidste mange år budt på underholdning, fejring af de nominerede film og stjerner, den berømte Bodilkage, mad og drikke og ikke mindst overrækkelse af Bodilpriserne.

Der uddeles sædvanligvis priser til bedste danske film, bedste mandlige hovedrolle, bedste kvindelige hovedrolle, bedste mandlige birolle, bedste kvindelige birolle, bedste manuskript samt bedste dokumentarfilm, bedste amerikanske film og bedste ikke-amerikanske film. Udover disse priser uddeler Danske Filmkritikere Fotografprisen, en Sær-Bodil for en af årets væsentlige indsatser samt en Æres-Bodil til en person, der gennem årene har markeret sig betydningsfuldt.
 

Foreningen Danske Filmkritikere har 47 medlemmer. Bestyrelsen består af:

Nanna Frank Rasmussen (formand)
Jacob Ludvigsen (næstformand)
Christian Monggaard
Eva Novrup Redvall
Maria Månson
Ann Lind Andersen

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik