Her er de klogeste børn i hovedstadsområdet

Er Snehvides hår sort som kul eller som ibenholt? Og hvad er et rationeringsmærke? 166 klasser fra hovedstadsområdet kæmpede i dag i Smart Parat Svar.

Team Nerd Alert, Smugspiserne, Team Sejr, Team Yolo og Team "Just do it". Navnene på nogle af de hold, der tirsdag beviste, at de er de mest vidende 6. klasses børn i deres kommune.

Der blev nemlig dystet i paratviden ved kommunemesterskaberne i Smart Parat Svar. Quiz-konkurrencen blev i år afholdt i 25 kommuner i hovedstadsområdet, hvor i alt 166 6. klasser havde udvalgt fem elever hver til at kæmpe for dem.  

Med sejren i dag gik vinderholdene her videre til regionalfinalen i Smart Parat Svar, hvor der er udtagelse til den store landskonkurrence.

Signes disciple fra 6. Z på Ordrup Skole har opkaldt sig efter deres matematiklærer og blev de klogeste børn i Gentofte kommune.
Signes disciple fra 6. Z på Ordrup Skole har opkaldt sig efter deres matematiklærer og blev de klogeste børn i Gentofte kommune.

De lokale finaler i Smart Parat Svar blev afholdt på biblioteker rundt i hovedstadsområdet. Her gav de (al)vidende børn hinanden kamp til stregen og blev mange steder bakket op af et klappende og hujende publikum af klassekammerater.

I Gentofte valgte vinderholdet i sidste runde kategorien ”Kroppen”, og trak sejren hjem med svarene: fimrehår og C-vitamin.

I Furesø var historielæreren dog ikke helt tilfreds med at eleverne ikke kendte til rationeringsmærker under kategorien Danmarkshistorie. Til gengæld vidste børnene her alt om apps, spil og diverse bogserier.

I Furesø vandt Team Yolo fra Lyngholmskolen en kage for deres store viden.
I Furesø vandt Team Yolo fra Lyngholmskolen en kage for deres store viden.

Der afholdes regionalfinale i Smart Parat Svar den 11. januar på Nationalmuseet, og vinderholdet her kan den 8. februar drage til landsfinalen i Smart Parat Svar i Odensen. Finalen kan opleves direkte på TV2 Lorrys egen tv-kanal, Lorry+ og på tv2lorry.dk fra kl. 12.30 til 15.30. Hele udsendelsen kan efterfølgende ses on demand, når man vil.

Team Lyngeren fejrede sejren i Roskilde med hele 6. B fra Lynghøjskolen
Team Lyngeren fejrede sejren i Roskilde med hele 6. B fra Lynghøjskolen

Smart Parat Svar er en landsdækkende læsequiz for børn i 6. klasse. Quizzen er et samarbejde mellem Kulturstyrelsen, TV2 Regionerne og landets børnebiblioteker, og formålet er at sætte fokus på læsning og læselyst.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik