Her er Danmarks dyreste sommerhus

Et 286 kvadretmeter stort sommerhus tæt på København står lige nu med landets dyreste prisseddel.

Normalt handles landets landets absolut dyreste sommerhuse på rivieraen mellem Hornbæk og Tisvildeleje. 

Men fritidspalæerne på flere hundrede kvadratmeter med pool, tennisbaner, parkeringsanlæg og udsigt over Kattegat må for øjeblikket se sig slået af en ferie-kolos noget nærmere hovedstaden.

Det skriver Boliga. 

Lige nu ligger det absolut dyreste sommerhus til salg nemlig i Rungsted cirka 25 km nord for København.

Sommerhuset er 286 kvadratmeter stort, og på til salg skiltet er der blevet plads til et to-cifret millionbeløb. 29.500.000 kroner.

Dermed har feriepalæet i Rungsted lagt en afstand på en halv million kroner til sin nærmeste prisforfølger - det nu andet dyrest udbudte sommerhus i Danmark, der ligger på Kystvej i Hornbæk.

Panoramaudsigt og parkeringskælder
Sommerhuset er ifølge Boliga opført i 2011 modsat havet på Rungsted Strandvej tæt ved havnen og har ugeneret panoramaudsigt over Øresund og Sverige.

Under huset er der knap 200 kvadratmeter kælder, der ifølge ejendomsmæglerens salgsannonce bruges som vinkælder, værksted og parkeringskælder med plads til otte - ti biler.

 
 
Foto: Boliga

Lykkes det ejerne at få solgt sommerhuset til prisen, stryger handlen lige ind på en fjerde plads, over de dyreste sommerhus-salg, der har fundet sted i Danmark siden 1992.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik