Liste: Her er Danmarks absolut dyreste ejendomme

85 millioner kroner skal du af med, hvis du vil eje landets dyreste bolig.

Det kan lyde som et 'tænk hvis du vandt'-scenarie at kunne skrive under på skødet til et gods, en søfartsskole i første række til havet, Aqua-parrets eksklusive Nordsjælland-palæ eller måske et stutteri med plads til massevis af heste.

At sætte krusedullen med god ro i maven og i vished om, at man ikke har sin bankdame i røret fem sekunder efter blækket er tørt, kræver nemlig, at man kan smide mellem 35 og 85 millioner kroner på bordet.

Det skriver boligsiden Boliga.dk.

De høje millionbeløb er nemlig, hvad der for øjeblikket skal til, hvis man vil have fingrene i en af landets for øjeblikket absolut dyrest udbudte ejendomme.

35.000.000 kroner

 
 
Foto: Boliga.dk

På en tiendeplads findes to ejendomme, der begge har hjemme nær hovedstaden.

For 35 millioner kroner kan man således blive ejer af et 420 kvadratmeter stort palæ med kig til Øresund i Charlottenlund, der traditionelt er blandt landets dyreste områder.

35.000.000 kroner

 
 
Foto: Boliga.dk

Ligeledes for 35 millioner kroner kan man erhverve de to Aqua-stjerner Lene Nystrøms og Søren Rasteds store landejendom i Birkerød, som blandt andet rummer 12 værelser og har tennisbane og hestefolde.

39.500.000 kroner

 
 
Foto: Boliga.dk

Danmarks for øjeblikket niendedyreste hus ligger i liebhaver-forstaden Klampenborg og er tegnet af en af landets mest anerkendte arkitekter, Arne Jacobsen.

Huset er 464 kvadratmeter stort og har blandt andet hall, opholdsstue og køkken-alrum, mens der også både er tennisbane og egen fredsskov på grunden.

40.000.000 kroner

 
 
Foto: Googel Maps

Her får man et 360 kvadratmeter stort byhus lige ud til Slotsholmen i Københavns inderste indre.

Huset har blandt andet to stuer en suite med udsigt til kanalen og Christiansborg. Og så er 3. salen indrettet som en selvstændig penthouselejlighed.

45.000.000 kroner

 
 
Foto: Boliga.dk

I første række til Øresund i den attraktive forstad Vedbæk får man her et 659 kvadratmeter stort hus med egen tennisbane, badebro og indendørs pool.

I huset er kvadratmeterne blandt andet brugt på et master bedroom med påklædnings- og badeværelse, et stort spisekøkken og en wellnessafdeling.

49.475.000 kroner

 
 
Foto: Boliga.dk

Denne ejendom er en af boligmarkedets rigtig sjældne - der er nemlig tale om en søfartsskole med egen bådebro med plads til 18 til 20 både.

Ejendommen ligger ved Svendborg på Fyn direkte ud til Svendborgsund og rummer over 1.800 kvadratmeter bolig og 2.200 kvadratmeter erhverv.

49.800.000 kroner

 
 
Foto: Boliga.dk

Danmarks for øjeblikket femtedyreste udbudte ejendom er Rosenkilde Gods, der ligger nær Middelfart. Godset er under 10 år gammelt og har et boligareal på 775 kvadratmeter.

Til ejendommen hører der desuden en hver hesteelskers drøm i form af 115 hestebokse, ridehal og tre ridebaner.

Der er bl.a. også indrettet et cafeteria, et industrikøkken og 150 kvadratmeter kontor på grunden.

53.500.000 kroner

 
 
Foto: Boliga.dk

Denne 335 kvadratmeter store bolig og de tilhørende 406.445 kvadratmeter grund i Hørsholm er for øjeblikket til salg for mere end 50 millioner kroner.

For det høje millionbeløb får man også her en ejendom, der lever op til hesteentusiasters krav. Ejendommen har nemlig stalde, udmugningssystem, ridehaller, inseminationsboks og en hal med nummererede siddepladser.

55.000.000 kroner

 
 
Foto: Boliga.dk

Vil man bo i første række til Øresund midt i Nordsjællands liebhaverhjerte og i en villa, som ejendomsmægleren beskriver som “California-style”, skal der nogle penge til. Huset har nemlig landets for øjeblikket tredjedyreste pris stående på til salg-skiltet.

Villaen er næsten 600 kvadratmeter stor og har blandt andet hall, opholdsstue, køkken-alrum og en stor terrasse med opvarmet swimmingpool.

68.000.000 kroner

 
 
Foto: Boliga.dk

Ejendommen Christianelyst i København-forstaden Lyngby ramte sidste år boligmarkedet med en pris, der var nok til at feje alle villa-konkurrenterne af banen, som årets dyreste udbudte hus.

For de næsten 70 millioner kroner kan nye ejere her få en ejendom med et boligareal på over 600 kvadratmeter og en beliggenhed, der foruden Bagsværd Sø - som grunden skråner ud i - også har Statsministerens officielle embedsbolig, Marienborg, på nabolisten.

85.000.000 kroner

 
 
Foto: Boliga.dk

Helt alene i top - med 17 millioner kroner ned til nærmeste liebhaver-konkurrent - findes denne kæmpestore landejendom, der ligger helt op ad Gribskov i Nordsjælland, oplyser Boliga.dk.

Haregabgaard - som ejendommen hedder - er opført i 2002 og har et samlet areal på 720 kvadratmeter og blandt andet også en kælder med biograf og vinkælder.

Udendørs er der swimmingpool, udsigt over marker og - nå ja - en firelænget staldbygning med hestestalde, saddelrum og lounge, der omkranser en overdækket ridebane.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik