Henriette og Annemette værter på nyt program på Lorry+

Det er en rutineret og en helt ny vært, som byder velkommen til Sådanmark - et nyt program med spændende indslag fra regionerne.

Sådanmark rummer de store og små hverdagshistorier fra hvert eneste hjørne af Danmark. Historier om, hvordan vi danskere lever vores liv, hvad der rører os, og de begivenheder, som samler os. Alle fortalt og leveret af de otte TV 2 regioner.

Henriette Honoré og Annemette Voss er værter på det nye program, og med sig i studiet får de hver dag en ny, gennemgående gæst. Gæsterne er kendte såvel som ukendte, men altid godt selskab.

Det er otte år siden, at Henriette Honoré sidst var foran kameraerne, dengang som vært på Go’ Morgen Danmark. Men hun har aldrig forladt tv-branchen og har siden arbejdet som redaktionschef på en lang række forskellige programmer.

Fakta om Sådanmark

  • Sådanmark er titlen på vores nye magasinprogram, som tager seerne med rundt i alle dele af Danmark gennem en masse spændende indslag fra regionerne.
  • Sådanmark afløser det fællesregionale program Danmark Rundt. Der er premiere 16. januar på alle TV 2 regionernes kanaler, og det bliver sendt seks dage om ugen mandag til lørdag.
  • Programmet bliver sendt dagligt på Lorry+ kl. 19 op til vores nyhedsudsendelse kl. 19:30 og desuden flere gange i løbet af døgnet.

 

Sådanmark-studiet.
Sådanmark-studiet.

Annemette Voss blev med ét kendt i hele Danmark, da hun i 2013 vandt DRs Den Store Bagedyst. Siden da har hun blandt andet udgivet flere kogebøger og er i dag en succesfuld blogger og YouTuber. 

Det er altså en rutineret og en helt ny vært, som står klar til at byde velkommen til Sådanmark.

Redaktionen bag programmet består af erfarne kræfter, der tidligere har været en del af bl.a. Aftenshowet og Go’ Aften Danmark. Se med fra mandag, når Sådanmark har premiere på Lorry+.

Studiekontrollen i Sådanmark
Studiekontrollen i Sådanmark

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik