Hemmelige penge: Ny sag rammer læge på Rigshospitalet

18 gange overførte en af verdens største medicinalfirmaer pengebeløb til overlæges egen konto.

Det er ikke kun medicinalvirksomheden MSD, som i strid med reglerne og i hemmelighed har sat penge ind på overlæge Peer Grandes private bankkonto for et klinisk forsøg på Rigshospitalet.

Også Pfizer, en af verdens største medicinalvirksomheder, har overført penge til hjertelægens konto, selv om de ifølge Rigshospitalets regler skulle have været indbetalt til hospitalets konto, skriver Jyllands-Posten.

Rigshospitalet har suspenderet den 62-årige Peer Grande og meldt ham til politiet for bedrageri med eksterne forskningsmidler på baggrund af avisens afsløringer af de hemmelige pengestrømme fra MSD til lægen i perioden 2009-12.

Nu vokser sagen

Allerede i første halvdel af 2000'erne modtog Peer Grande penge uden om det officielle system i forbindelse med et klinisk forsøg med kolesterolsænkende medicin.

Pfizer overførte 18 gange fra 2000 til 2004 i alt godt 1,5 millioner kroner til Peer Grandes konto, viser dokumenter, som Jyllands-Posten er i besiddelse af.

Avisen har forsøgt at få en kommentar fra hjertelægen, men han har ikke svaret på henvendelserne.

Pfizer bekræfter, at de har samarbejdet med Grande, men ønsker ikke at forholde sig til, om Rigshospitalets regler er blevet overtrådt undervejs.

Det mener hospitalet til gengæld, som siger, at politiet skal undersøge de nye oplysninger, skriver Jyllands-Posten.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik