Helsingør udskyder ekstra ferieuge

Ansatte i Helsingør Kommune har hidtil fået en ekstra ferieuge - en senioruge - når de fyldte 60 år. Men det personalegode vedtog Helsingør Byråd i aftes at udskyde, til medarbejderne fylder 63 år, skriver Frederiksborg Amts Avis, tirsdag.

Udskydelsen betyder, at kommunen i 2012 sparer 1,7 millioner kroner - og i de følgende år 3,4 millioner kroner. Og det sætter borgmester Johannes Hecht-Nielsen (V) stor pris på. 500 af kommunens knap 5000 medarbejdere bliver ramt af den nye ordning, men stod det til borgmes-teren, blev seniorugen helt fjernet, for der er i forvejen lagt seniordage ind i en aftale, som Kommunernes Landsforening har indgået.
- Jeg har det helt fint med, at vi gør det her, for der er ikke brug for seniorugen, når vi skal blive længere på arbejdsmarkedet, siger Hecht-Nielsen.

Men på byrådsmødet i aftes talte både Enhedslisten og SF's Christian Saggau for at bevare seniorugen. Den har virket som en gulerod og reddet mange ældre medarbejdere fra at stoppe, lød det.
Og medarbejderrepræsentanterne i kommunen er på samme linje.
- Vi er rigtig kede af, at seniorugen nu udskydes tre år, siger næstformanden i samarbejdsudvalget, Vera Sandby Hansen, som er formand for Helsingør Lærerforening .
- Vi synes, seniorugen har været med til at gøre det mere attraktivt at blive på arbejdsmarkedet. Når vi bliver ældre, er det godt, at vi har mulighed for at rekreere os og tage en dag i ny og næ, når der er brug for det, siger hun.

Seniorugen har i følge læreforeningens formand fungeret rigtig godt.
- Den har været brugt fornuftigt, så vi er kede af, at den nu bliver udskudt, siger Vera Sandby Hansen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik