Helsingør skal være cykelby

Helsingør Byråd har vedtaget, at kommunen bruger næsten 50 millioner kroner på at forbedre forholdene for cyklister i løbet af de kommende fire år. Millionerne skal sørge for, at flere og flere helsingoranere kommer op på cyklen, skriver Helsingør Dagblad

Et år før fireårsplanen udløber - nemlig i 2012 - skal antallet af cyklister i Helsingør være vokset med 25 procent. Det er det overordnede mål.
Helsingør ligger nemlig lavt, når det gælder cyklismen, sammenlignet med andre, større danske kommuner. I Helsingør Kommune foregår kun 14 procent af alle ture på cykel - i Roskilde for at nævne et eksempel bruger borgerne cyklen i 22 procent af alle ture.
Selv om flere mennesker skal ud på jernhestene, må antallet af ulykker med cyklister indblandet ikke være større i 2012 end i dag, kræver planen. Helt konkret skal antallet af uheld holdes på samme niveau som det gennemsnitlige antal ulykker i årene 2004-2006.
Endelig er det et specifikt mål med de store investeringer i cyklist-forhold, at cyklisterne bliver langt mere tilfredse med Helsingør Kommune som cykelkommunen, end tilfældet er i dag.
- Det er forrygende. Jeg er rigtig glad for, at de sætter skub i tingene på denne måde. Og ja, jeg tror, at man godt kan få flere til at cykle, når forholdene bliver bedre, siger Lars Andreassen, formand for Dansk Cyklistforbunds Helsingør-afdeling.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik