Helsingør til kamp mod bandemedlemmer

Banden Loyal To Familia prøver at erobre Helsingør. Borgmester og politi melder sig nu ind i kampen.

'Nej til bandetyranni - de skal ud af byen, og det kan ikke gå stærkt nok.'

Sådan lyder det fra Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (Kons.), efter det er kommet frem, at den stærkt kriminelle bande Loyal To Familia lige nu gør en ihærdig indsats for at erobre Helsingør.

Loyal to Familia har i senere tid været meget synlige i Helsingørs natteliv og i boligområdet Vapnagård. Nordsjællands Politi vurderer, at banden har intentioner om at byen til at rekruttere nye medlemmer. Det skriver Helsingør Dagblad.

Men banden kommer ikke uhindret til at få fodfæste i Helsingør. Nordsjællands Politi og Helsingør Kommune er nemlig gået sammen om at skærpe indsatsen mod banderne.

Krisemøde med Helsingørs restauratører

Det indebærer blandt andet, at politi og kommune nu samler en række restauratører til et møde om fælles tiltag mod banderne.

Mødet skal blandt andet handle om fælles skiltning og et helt tæt samarbejde med politiet om at få fjernet bandemedlemmer og banderelaterede fra restauranterne.

- Det er vigtigt at restauratørerne, kommunen og politiet har en fælles holdning mod banderelaterede personer, der skaber utryghed i nattelivet. Nordsjællands Politi vil nu i samarbejde med restauratørerne øge indsatsen mod uro og utryghed i nattelivet, så det kan blive trygt for alle, siger Erik Ankersø, der er vicepolitiinspektør hos Nordsjællands Politi.

- Vi vil ikke finde os i den utryghed, banderne skaber. Almindelige mennesker skal kunne færdes frit og trygt overalt i Helsingør Kommune, også i nattetimerne. Og restauratører og deres personale skal kunne passe deres arbejde i fred og ro, siger Benedikte Kiær.

Vi følger op på sagen om Loyal to Familias indtog i Helsingør i 19.30-udsendelsen i aften.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik