Helsingør - Parkering for viderekommende

Skal man parkere med alle fire hjul på vejen, eller må to holde i rabatten eller på fortorvet? Svært gennemskuelige P-regler - det vil en gruppe politikere i Helsingør kommune nu gøre op med.

Helsingør har i dag forskellige parkeringsregler, alt efter hvor man bor i kommunen. 

Med de nuværende regler er det ved parkering ikke lovligt at holde med et hjulsæt på fortorvet eller i rabatten.

Hele bilen skal således være parkeret på vejbanen. 

De regler gælder dog ikke en lang række veje, hvor kommunen har givet en særlig dispensation.

Det betyder, at man på 72 veje i kommunen har opsat den påkrævede skiltning, der giver tilladelse til at parkere med et hjulsæt i rabatten eller over fortorvskanten.

Det mener en del af politikerne på Helsingør Rådhus er forvirrende, fordi det er svært at finde ud af hvilke regler, der gælder hvor.

Derfor overvejer de nu at ensrette reglerne, ved at tilbagerulle de nuværende regler, der blev vedtaget i oktober 2015.

I stedet vil gruppen af kommunalpolitikere genindføre tidligere regler og dermed gøre det tilladt at parkere med et hjulsæt på fortorv eller rabat alle steder i kommunen.

Det forslag er faldet formanden i Dansk Fodgænger Forbund, Mikael le Dous, for brystet, og han har derfor sendt et ophedet læserbrev til Helsingør kommunes borgmester, Ib Kierkegaard (Da. Folkep.).

Borgmesterens svar taler dog sit tydelige sprog: Hold hellere kæft!

Læs mere om sagen ved at klikke her, eller se med i TV 2 Lorrys udsendelse i aften klokken 19.30.

Er du også forvirret? Så se nedenfor hvor i Helsingør kommune der i dag er tilladelse til at parkere med et hjulsæt på fortorvet eller i rabatten.

Liste over veje, der ikke er omfattet af de gældende parkeringsregler i Helsingør kommune
Liste over veje, der ikke er omfattet af de gældende parkeringsregler i Helsingør kommune
Foto: Helsingør Kommune

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik