Helsingør-hoteller melder udsolgt til EM i halv ironman

Der er grund til brede smil hos hotelejerne i Helsingør.

Søndag den 17. juni afholdes der europamesterskab i IRONMAN 70.3, også kaldet en halv ironman, i Helsingør.

Men allerede nu melder hoteller i byen udsolgt i weekenden.

- Vi samarbejder officielt med tre hoteller, og der er fuldt booket. Og kigger man på andre hoteller i byen, så er alle deres standard værelser taget, siger Frej Elbæk Schjeldal, der kommunikationschef i Ironman i Skandinavien. 

Det betyder IRONMAN 70.3

En hel ironman er triathlon, men med svimlende distancer. Man skal svømme 3800 meter, cykle 180 km og løbe 42,195 km. 

Til IRONMAN 70,3 - også kaldet en halv maraton - skal deltagerne igennem følgende: 
  • 1.9 kilometers svømning i Helsingør Havn.
  • 90 kilometers cykling i Nonrdsjælland.
  • 21,1 kilometers løb i Helsingør by.

Han regner med, at der kommer 3.000 deltagere til byen, hvoraf halvdelen af dem er fra udlandet. De slæber familie og venner med, der også skal overnatte i Helsingør i den weekend - og så bliver der hurtigt booket op.

- Vi så det samme billede sidste år, men i år hænger hotellerne den røde lygte ud endnu tidligere på året, fordi der kommer flere deltagere. Vi har faktisk deltagerrekord i år, siger han.

Frej Elbæk Schjeldal anbefaler deltagere, der ikke har overnatning at søge uden for kommunen eller at bo i Sverige og tage morgenfærgen over inden løbet.

Generelt glæder Frej Elbæk Schjeldal sig til eventet, der tiltrækker nogle af de bedste triatleter i verden, fortæller han.

Med 3.000 deltagere bliver eventet ikke bare de største IRONMAN 70,3 i Nordeuropa, men også blandt verdens største events målt på deltagere. 

Sådan se det ud, da der var ironman i Helsingør sidste år:

 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik