Foto: TV 2 Lorry

Helsingør fejrer 400-året for Shakespeare

I år er 400 år siden, at den engelske forfatter William Shakespeare døde. Det bliver markeret i Helsingør.

Byen Helsingør blev udødeliggjort i William Shakespeares skuespil om Hamlet, der boede på Kronborg Slot.  

I anledningen af at 2016 er Shakespeare-år i Helsingør får hele kommunen nu mulighed for at læse den klassiske historie om Hamlet. Kommunen har fået trykt en masse eksemplarer af det klassiske skuespil Hamlet, som nu vil blive delt ud til husstande i Helsingør. 

Det er blandt andet byens spejdere og pigegarde, der skal stå for omdelingen af de mange bøger.

02:03 Luk video

Shakespeare Festival

For at markere 2016 afholder HamletScenen en længere Shakespeare Festival på Kronborg Slot. Festivalen udvides til tre uger og kommer til at byde på flere internationale Shakespeare-produktioner fra den 1. til den 21. august.

Publikum vil i år blandt andet for første gang kunne opleve Shakespeare på russisk, og Shakespeares Globe opfører komedien The Two Gentlemen of Verona. 

Nordic Opera præsenterer har premiere på Hamlet in Absentia, der er en ny nordisk Hamlet-opera.

Helsingør Kommune har trykt  29.000 eksemplarer af Hamlet - en til hver husstand.