Helsinge må ikke kun være syv

Helsinge Sogn kan ikke få godkendt dets konstituering efter dette års menighedsrådsvalg, skriver Frederiksborg Amts Avis.I dag har syv personer meldt sig som medlemmer af det nye menighedsråd, men biskop Lise-Lotte Rebel, Helsingør Stift, vil ikke acceptere det lave antal.

Ifølge den nye styrelseslov skal
der nemlig sidde 11 medlemmer i et menighedsråd af Helsinges
størrelse.Og så er syv ikke nok. Heller ikke selv om medlemmerne
selv mener, at de sagtens kan klare arbejdsopgaverne.

Derfor
skal der nu arrangeres nye orienteringsmøder og en ny
konstituering eller et regulært udfyldningsvalg- Det virker
underligt, at nogle menighedsråd kan klare sig med fem
medlemmer, mens vi absolut skal være elleve. Men vi må tage
biskoppens beslutning til efterretning, siger Ejvind Hartmund
fra menighedsrådet i Helsinge Sogn.

- Et så stort sogn med så
mange aktiviteter omkring kirken bør have mulighed for at
fordele arbejdsopgaverne på flere personer, siger provst for
Frederiksværk Provsti Birgit Hasselager som begrundelse for, at
syv medlemmer ikke er nok. Sognet er med 6725 medlemmer af
folkekirken Gribskov Kommunes største.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik