Helle Thorning taler i Roskilde 1. maj

LO Roskilde Egnen har sikret sig den socialdemokratiske partiformand som hovedtaler ved 1. maj i Folkeparken i Roskilde, skriver DAGBLADET Roskilde.

Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt vil være hovedtaler ved LO Roskilde Egnens 1. maj i Folkeparken i Roskilde.
Og når hun klokken 13.00 dem 1. maj indtager talerstolen glæder formanden for LO Roskilde Egnen, John Jensen, sig til at høre, hvad Helle Thorning-­Schmidt har at sige omkring den igangværende konflikt på det offentlige arbejdsmarked. John Jensen er nemlig ligeledes formand for de FOA i Roskilde, som er fagforening for mange af de strejkende offentligt ansatte.
- Helle Thorning-Schmidt kan næsten ikke undgå at berøre den igangværende konflikt. Jeg ser derfor frem til, hvad hun har at sige, siger John Jensen.
Udover den socialdemokratiske formand vil også SF's lokalvalgte folketingsmedlem Astrid Krag holde tale. Det sker klokken 14.30. Og så kommer komiker og skuespiller Flemming Jensen og underholder. Han går på scenen klokken 13.30. Musikken står »Gitte og Savanna« for.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik