Helikopter på vej efter alvorlig ulykke mellem motorcyklist og bilist

En bilist og en motorcyklist er kørt sammen ved Hornbækvej/Harreshøjvej i Tikøb. Motorcyklist er fløjet på hospitalet.

 

Et sammenstød mellem en motorcyklist og en billist ved Hornbækvej/Harreshøjvej i Tikøb betød fredag eftermiddag, at motorcyklisten måtte flyves med helikopter på hospitalet. Det oplyser Nordsjællands Politi. 

Politiet modtog anmeldelsen om sammenstødet klokken 12.57 og karakteriserer ulykken som "en alvorlig ulykke", der altså var årsag til, at den ene af de to mænd, der var involveret i ulykken, blev fløjet på hospitalet. Motorcyklisten var ved bevidsthed på vej til hospitalet.  

Nordsjællands Politi oplyser, at der næsten ryddet op på stedet og at trafikken glider igen. 

Motorcykelulykke i Tikøb Foto: Local Eyes

Motorcykelulykke i Tikøb Foto: Local Eyes

Motorcykelulykke i Tikøb Foto: Local Eyes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik