Helene Larsen er konverteret til islam

Hvad får en kvinde, født og opvokset med frihed og lighed, til at konvertere til islam? Få svaret i det nye afsnit af serien Menneskebiblioteket.

Helene Larsen er 44 år, hun er etnisk dansker, og hun er vokset op med dansk demokrati og ligestilling mellem kønnene. Alligevel valgte hun for mange år siden, at tage tørklæde på, underlægge sig Koranens oldgamle leveregler og konvertere til islam. I følge Helene Larsen er der plads til både frihed og lighed i islam, hvis man fortolker Koranen rigtigt. 

- Jeg tror at grunden til, at jeg er i live i dag, er fordi jeg er blevet muslim. Jeg har ikke haft redskaber til at overbevise mig selv om, at jeg skulle blive i denne verden, hvis jeg ikke var blevet muslim. Det gav ingen mening, hvad meningen med livet er. Jeg kunne ikke forstå det, men jeg forstår det godt nu, og jeg har ikke lov til at smutte nogen steder hen, før jeg bliver hentet, fortæller Helene Larsen i det nye afsnit af Lorry+ serien Menneskebiblioteket.

Se afsnittet her

I serien Menneskebiblioteket låner vært John Rahbek i løbet af seks programmer lige så mange meget forskellige mennesker i det rigtige "Menneskebibliotek". Et bibliotek, hvor alle kan låne stigmatiserede mennesker, der ikke er helt som de fleste. I fjerde afsnit udfordrer John Rahbek sine egne fordomme ved at låne konvertitten Helene Larsen.

Helene Larsen har har haft en hård barndom og voksede op på forskellige børnehjem. Det var også her hun fandt troen. Først den kristne og senere altså islam. Hun mener, at kristne og muslimer skal have det godt med hinanden. At vi skal leve i fred med hinanden. Og hun tager afstand fra terrorister, der bruger Muhammeds navn.

- De kommer til at stå til ansvar for deres handlinger foran Gud, siger Helene Larsen i programmet.

Og så er der selvfølgelig det med tørklædet. Hvorfor også tage det på?, spørger John Rahbek 

- For mig har det rigtig meget at gøre med min personlige frihed. Jeg vil rigtig gerne selv styre, hvem der skal udtale sig om mit udseende. Jeg er ikke interesseret i at blive rørt ved, jeg er ikke interesseret i, at man kommer med sexistiske bemærkninger, og dem får jeg ikke særligt mange af, når jeg er klædt sådan her. Det sker faktisk aldrig, fortæller hun.

Helene Larsen har i 12 år boet alene med sine fire børn. Hør i programmet, hvordan hun ser på sine børns tro, og få også hendes forklaring på, hvorfor hun ikke er modstander af Sharialoven.

"Menneskebiblioteket - Konvertit" sendes første gang på tv-kanalen Lorry+ iaften tirsdag d. 22. maj klokken 20.55. Men du kan også allerede nu se afsnittet her

Du kan også selv vælge at låne Helene Larsen eller en anden menneskebog, når Menneskebiblioteket åbner for en dag i TV 2 Lorrys forhave, Allegade 7-9 på Frederiksberg. Det sker på søndag d. 28. maj fra klokken 12.00 - 15.00. Det er et gratis arrangement, hvor alle interesserede kan låne de frivillige "bogtitler" til en ca. halv times samtale, og man kan spørge dem om alt.

Menneskebiblioteket blev dannet for snart 17 år siden, og målet er at nedbryde fordomme igennem mødet mennesker i mellem.

TV 2 Lorry er fuldt licensfinansieret, og du kan derfor se alt vores indhold helt frit her på tv2lorry.dk


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik