Hele Danmark hylder Kim Larsen: Her er familiens reaktion

Siden sin død er Kim Larsen blevet hyldet overalt i Danmark. Nu reagerer familien på danskernes hyldest.

Her ses Liselotte Kløvborg Larsen sammen med Kim Larsen i 2004. Foto: Jens Nørgaard Larsen - Ritzau Scanpix

Kim Larsen spillede med bandet Kjukken frem til sin død. Foto: Morten Stricker - Ritzau Scanpix

1 af 2

Jeg og alle Kims seks børn vil herigennem gerne takke dybt for den kæmpe kærlighed, der fra alle steder i landet er strømmet mod min elskede mand og børnenes elskede far

Liselotte Kløvborg Larsen

I søndags døde en af Danmarks mest folkekære sangere, Kim Larsen, i en alder af 72 år.

Siden nyheden ramte medierne søndag formiddag, har danskerne hyldet den danske nationalskjald overalt i landet.

Nu reagerer familien på danskernes opbakning.

- Jeg og alle Kims seks børn vil herigennem gerne takke dybt for den kæmpe kærlighed, der fra alle steder i landet er strømmet mod min elskede mand og børnenes elskede far, indleder Liselotte Kløvborg Larsen, der nu er sangerens enke, på 'Kim Larsen og Kjukken's Facebookside.

Læs også Kim Larsen hyldet fra tårnet af Christianshavn til Brøndby Stadion

Hyldet over hele landet

  Foto: TV 2 Lorry

00:31

Her hylder U2 Kim Larsen

Luk video

Kort tid efter sangeren og sangskriverens død i søndags, blev der lagt blomster foran hans opgang i Odense, ligesom han blev afbilledet af en lokal kunstner på et plankeværk foran Christiania.

Søndag aften hyldede Bono og de andre stjerner fra U2 også den danske musikhelt ved deres optræden i Royal Arena.

Her reciterede forsanger Bono det første vers af den kendte Gasolin-sang "This Is My Life".

Kort tid efter blev der arrangeret optog for Kim Larsen, hvor over 32.000 har vist interesse, og knap 10.000 deltager ifølge Facebook.

Optoget går fra Sofiegade 1 på Christianshavn i aften klokken 18. Den 2,8 kilometer lange rute vil slutte på Gammeltorv i Indre By.

Læs også Kim Larsen hyldet fra tårnets top, og den halve by kunne høre det

Hyldest gør indtryk hos familien

Kim selv ville have råbt “STOOOOP NU” for længst, og så tilføjet: “Man giver ikke en mand blomster”.

Liselotte Kløvborg Larsen

Og at så mange mindes den københavnske gavflab har været en stor hjælp i sorgen for familien, skriver hans hustru.

- Intet kan hjælpe med at hele den altoverskyggende store sorg der har ramt os, men alle de smukke ord og hilsner, alle de smukke blomster, arrangementerne til ære for Kim rundt i landet og ikke mindst den dybe respekt og den smukke stilhed, der er blevet udvist os foran Kims og mit og drengenes hjem, har varmet os alle og har været meget, meget smukt at opleve. Også selvom Kim selv ville have råbt “STOOOOP NU” for længst, og så tilføjet: “Man giver ikke en mand blomster”. Tak. Kærligst Liselotte.

Læs også - Kim Larsen var indbegrebet af den københavnske folkesjæl

Søndag kunne tonerne fra flere af Kim Larsens sange høres i det halve af København:

00:47 Luk video


Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik