Heldig lottomillionær tabte kæben: Troede det var en joke

I lørdags vandt en heldig vinder million-gevinst i Lotto. Hun troede bare ikke på det.

En ung københavner vandt i lørdags Lotto-gevinsten på seks millioner danske kroner.

Problemet var bare at kvinden, en ung pige i 20'erne, der ønsker at være anonym, ikke troede på det.

- Jeg kunne se, at der var flere ubesvarede opkald på min telefon fra et nummer, jeg ikke kendte. Normalt tager jeg ikke telefonen, når sådan noget sker, men jeg tænkte, at det sikkert var vigtigt, fortæller kvinden.

Og det viste sig ganske rigtigt at være vigtigt. Da telefonen ringede igen, og samme nummer stod på skærmen, tog den overraskede vinder telefonen.

- En fyr fra Danske Spil ringede og fortalte, at jeg havde vundet 6 millioner kroner. Jeg sagde så til ham, at jeg ikke syntes, det var en sjov joke, men han forsikrede mig om, at jeg skulle logge ind på min Danske Spil konto for at tjekke, siger vinderen, der stadigvæk ikke var overbevist.

Derfor tog hun til lægen i stedet for at sin Danske Spil konto, som hun ellers var blevet opfordret til. Det skete først, da hun kom hjem.

- Da jeg loggede ind på min konto, kunne jeg se, at der stod, jeg havde vundet, siger kvinden og fortsætter

- Så skyndte jeg mig at ringe til Danske Spil og fik faktisk den samme medarbejder i røret som før. Så undskyldte jeg selvfølgelig for tidligere og heldigvis grinte han bare, siger kvinden, der endnu ikke fatter, at hun er blevet millionær.

- Den anden dag vågnede jeg og tænkte, at det bare var en drøm.

Den glade millionær har ingen specifikke planer om at bruge pengene. De skal dakrtisk ikke bruges på noget særligt, er beskeden.

- Gevinsten giver mig en økonomisk sikkerhed. Jeg vil ikke have, det skal gå ud over mine værdier eller ændre mig som person. Selvom jeg nu har pengene til ikke at gå op i det, så vil jeg stadig kunne gå i Super Brugsen og vælge et brød frem for et andet, fordi det er billigere, lyder det fra vinderen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik