To havne bejler til de samme turister

Ambitionerne er store, men hidtil har resultaterne været små for de to nordsjællandske havne, Hundested og Helsingør, der begge håber at kunne lokke krydstogtskibe til at lægge vejen forbi.

I Hundested håber man, at 2015 bliver året, hvor første skib lægger til, mens Helsingør allerede nu årligt gæstes af to til fire skibe, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Men begge havne gør alle de rigtige ting i forsøget på at tiltrække skibene, siger konsulent Jan Bjarnason, Videncenter for Kystturisme. Centeret har netop fået en international krydstogtekspert, Luis de Carvalho fra konsulentfirmaet Consult DC til at se på de mindre danske havnes mulighed for at tiltrække krydstogtskibe.

- Vi bider blandt andet mærke i, at rapporten anbefaler et samarbejde med andre regionale havne og ikke mindst med Cruise Copenhagen-netværket, som med stor succes markedsfører ikke blot København, men også otte-ni provinsdestinationer. Og her er Hundested og Helsingør med, siger Jan Bjarnason.

Krydstogt-rederierne skal kunne se, byerne har noget at tilbyde

Han hæfter sig også ved, at Helsingør har fordel af at ligge tæt på København i et beskyttet farvand med god havdybde, mens Hundested måske ligger lidt længere væk.

- Men det gør Faaborg også, og her anløber tre til fire skibe årligt at den type som kan gå gennem Kielerkanalen. Så Hundested kan godt komme på kortet. Men det gælder om at lavet koncept, som krydstogt-rederierne oplever som sikkert. De skal kunne se, at der er noget at tilbyde.

Og så skal man ikke regne med, at krydstogskibene alene kan skabe en turistøkonomi i havnebyen. Erfaringen fra Faaborg er, at omsætningen i lige så høj grad kommer fra turister fra oplandet, som vil til havnen for at se skibene, siger han til Frederiksborg Amts Avis.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik