Haveselskabet: Bekæmp dræbersneglens arvtager

Hvis Ikke du passer på, gnasker den plettede voldsnegl din jordbærplanter og resten af din køkkenhave i sig.

Selvom vi selv har bragt sneglen til landet for over 100 år siden, er den bestemt ikke populær hos mange haveejere.

Den er den nye dræbersnegl, og på grund af klimaændringerne får den fremover mange flere artsfæller, der vil invadere din have. 

Den er ikke farlig for dig, men den er farlig for dine planter, og ifølge Mijøstyrelsen er den em invasiv art - altså en art, som ikke hører hjemme i landet og skader naturen her.

Modsat for eksempel vinbjergsneglen, der spiser døde planter, gufler den plettede voldsnegl sig gerne igennem din køkkenhave og de spæde, grønne blade på dine træer. 

Derfor opfordrer Haveselskabet til, at du går i krig mod den, hvis du har din have kær.

Og selvom sneglene er mange, så er du heldigvis væsentlig større end dem og skulle have en god chance i kampen.

Sådan genkender du den

Den plettede voldsnegl bærer modsat dræbersneglen et hus på ryggen. 
Huset er 2½-4 centimeter i diameter med mørke tværstriber, men mønsteret kan variere.
Den sidder ofte på mure eller træstammer trukket ind i sit hus.

Kilde: Skov- og Naturstyrelsen og Haveselskabet

Voldsneglen hus er cirka 2-3,5 centimeter højt og 2,5-­4 centimeter bredt på voksne eksemplarer, og så bliver den først kønsmoden året efter, den selv bliver udklækket.

Det betyder, du har god tid til at uskadeliggøre den, inden den sommeren efter sin udklækning lægger 80 æg om måneden og etablerer en kæmpe koloni af minisnegle, der æder dine planter.

Sådan bekæmper du den

Du kan hurtigt tage livet af de indsamlede snegle ved at klippe eller hakke dem over med en saks, spade eller kniv, træde på dem eller overhælde dem med kogende vand.

Det er også en god idé at skabe gode betingelser for, at voldsneglens naturlige fjender som pindsvin, fugle og rovbiller har lyst til at slå sig ned i din have og alliere sig med dig i krigen mod den plettede voldsnegl.

Kilde: Haveselskabet​ og Miljøstyrelsen

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik