Harme over gravearbejde i naturbeskyttet område

Danmarks Naturfredningsforening har fået Københavns Kommune til at give et strakspåbud om at standse arbejde.

Et anlægsprojekt på Kalvebod Fælled har bragt sindene i kog hos Danmarks Naturfredningsforening København.

Naturfredningsforeningen har fået Københavns Kommune til at give et strakspåbud om at standse arbejdet på stedet. 

Det fortæller formanden, Louise Holst Hemmingsen, til TV 2 Lorry.

Ifølge Louise Holst Hemmingsen er området et beskyttet naturområde, hvor næringsfattig jord har givet grobund for vildtvoksende orkideer.  

Naturfredningsforeningen blev derfor stærkt fortørnet over at opdage, at man, udover at have gravet et regnvandsbasssin på stedet, også havde kørt et tykt lag muldjord over en stor del af området.

For planterne kan ikke kan tåle den næringsrige muldjord.

Naturfredningsforeningen frygter, at den del af området, der ikke allerede er blevet fyldt op eller gravet væk, også vil blive ødelagt. Det kan ske ved, at regnvandet skyller næringsstofferne fra muldjorden ind over det øvrige område.

Det er angiveligt Naturstyrelsen som ejer og forvalter området, og ifølge Danmarks Naturfredningsforening er det By og Havn, som har lavet arbejdet på området. 

Det var lørdag ikke muligt at få fat i nogen af parterne, lige som det heller ikke var muligt at få en kommentar fra Københavns Kommune.

Danmarks Naturfredningsforening har anmeldt sagen til Styrelsen for Vand og Naturforvaltning.

- Nu håber vi, at der kommer et strakspåbud om at fjerne jorden med det samme, siger Louise Holst Hemmingsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik