Hårlev pakket ind i kvælende røg

Der blev varslet om giftig røg via sirener og radio, da en del
af plastgenvindingsfirmaet Expladan A/S i Hårlev brændte natten
til i går, men der var på intet tidspunkt nogen fare for
virksomhedens naboer, skriver DAGBLADET Køge.I dag går politiets
teknikere rundt på et mærkeligt lag af stivnet plastik på jorden
hos firmaet Expladan i Hårlev i et forsøg på at finde årsagen
til den voldsomme brand, der brød ud kort før klokken 2 natten
mellem fredag og lørdag. Umiddelbart før redaktionens slutning
havde teknikerne endnu ikke fundet noget konkret, men selv om
alt tilsyneladende er smeltet, er der fortsat tro på at finde
ildens arnested.Det oplyser man hos Midt- og Vestsjællands
Politi, der siden alarmeringen i den mørke nattetime har haft et
tæt samarbejde med først og fremmest ledelsen af Stevns
Brandvæsen. Falck i Hårlev er nabo til Expladan, så de var
naturligvis hurtigt fremme. Indsatsleder Bo Sabro oplyser til
DAGBLADET, at på det tidspunkt var der 20 meter høje flammer og
en sort kvælende røg fra plastikmasserne væltede op mod
nattehimlen. Derfor blev byens borgere via sirene og meldinger i
DR informeret om, at de skulle holde sig indendørs og lukke alle
vinduer og ventilation. De naboer, der var tættest på
risikozonen, blev kontaktet direkte af politiet, og man var også
forbi et nærliggende plejecenter for at sikre, at
ventilationsanlægget blev lukket.En stor styrke af brandfolk fra
Falck og Stevns Brandvæsen i Hårlev og Store Heddinge samt Falck
i Køge og Faxe deltog i slukningsarbejdet sammen med Køge
Redningsberedskab og Beredskabsstyrelsen fra Næstved. Efter godt
tre timer var der kontrol over ilden, hvor det lykkedes at redde
tre af virksomhedens industrihaller. De sidste brandfolk kunne
først forlade stedet sent lørdag aften.Det var ikke i formiddag
muligt at træffe Expladans direktør, Steen Birkdal Jensen, men
efter hvad DAGBLADET erfarer, vil man straks gå i gang med
oprydning og genopbygning af virksomheden.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik