Hårde straffe til kokain-ring

I går blev endnu to mænd fra Helsingør dømt ved to tilståelsessager i forbindelse med den store kokain-ring, som blev optrevlet af politiet ved en storstilet razzia i slutningen af september, skriver Frederiksborg Amts Avis, mandag.

Det
drejer sig om 24-årige Niclas Wulff-Høyer, som blev idømt en
straf på fire og et halvt år for køb af omkring 1,2 kilo kokain
og videresalg af under 800 gram af samme stof. Han valgte at
udbede sig betænkningstid i forhold til straffens
længde.33-årige Nicolai Schultz fik to års fængsel for salg af
omkring 50 gram kokain og køb af 950 gram kokain siden 2004 til
eget forbrug. Han valgte at anke afgørelsen.Ved retssagen i går
var det tydeligt, at 24-årige Niclas Wulff-Høyer havde brugt
tiden under varetægtsfængslingen til at tænke over tingene.- Jeg
er ked af det, som er sket. Jeg tænkte kun på mig selv. Jeg vil
derfor gerne sige undskyld til min familie og mine venner, som
det er gået ud over, sagde han, inden han fik sin dom på fire og
et halvt års fængsel.