Har du set noget? Københavns Politi efterlyser hjælp til drabsag

Københavns Politi søger nu hjælp til at finde frem til identiteten på gerningsmændene, som dræbte Abdallah El-Chami den 19. juni 2018 på Amager.

Videoovervågning af gerningsmændene. Alle henvendelser bedes rettes til politiet på telefon 1-1-4.

Københavns Politi leder nu efter hjælp til at identificere gerningsmændene til drabet på Abdallah El-Chami tirsdag d. 19. juni 2018. 

Drabet skete omkring kl. 23:08 ved Amagerfælledvej 83 på Amager, hvor to personer steg ud af en sort BMW og løb efter offeret, mens de skød mod ham. 

Den ene gerningsmand var bevæbnet med en pistol, den anden var bevæbnet med en maskinpistol og de var begge iført mørkt tøj. En tredje gerningsmand var chauffør i den sorte BMW, som de alle tre forlod gerningsstedet i. 

Bilen blev kort efter drabet fundet brændende på Lagesminde Alle i Brøndby Strand. 

  Foto: Københavns Politi

  Foto: Københavns Politi

Bilen blev meldt stjålet tilbage i maj i Københavns Nordvest-kvarter, og var i forbindelse med drabet påmonteret stjålne tyske nummerplader med registreringsnummer FLCC1855. Ifølge politiet, er nummerpladerne stjålet fra et køretøj i Helsingør indenfor samme døgn som drabet. 

Københavns Politi har valgt at offentliggøre video og foto af gerningsmændende, i håbet om, at nogen ud fra statur, gang og løbestil kan genkende gerningsmændende. 

Politiet oplyser, at alle informationer om gerningsmænd, eller den stjålne BMW og dens færden fra den 12. maj til den 19. juni, bedes rettes til 114. 

00:51

Videoovervågning af gerningsmændene. Alle henvendelser bedes rettes til politiet på tlf. 114

Luk video


Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik