Har du set ham? Politiet efterlyser gerningsmand til væbnet røveri

Politiet offentliggør overvågningsbilleder fra Superbrugsen i Gentofte. Hvad du set gerningsmanden?

Superbrugsen i Gentofte blev udsat for et væbnet røveri den 7. marts klokken 20.36. En yngre mand truede personalet med en kniv for at få udleveret kontanterne fra kassen.

Nu offentliggør Nordsjællands Politi overvågningsbillederne fra supermarkedet i håb om, at nogle genkender gerningsmanden eller har anden brugbar information om røveriet. Det skriver Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

- Vi er klar over, at det umiddelbart ikke er fotos i Ultra HD, men borgerne har mange gange før bidraget til identificeringen af gerningsmænd med langt færre detaljer til rådighed, og vi tror på, at vi ved fælles hjælp også kan få løst denne sag, fortæller politikommissær ved Nordsjællands Politi Henrik Sejer i pressemeddelelsen.

Den 7. marts kl. 20.36 begik gerningsmanden røveri mod Superbrugsen i Gentofte.
Den 7. marts kl. 20.36 begik gerningsmanden røveri mod Superbrugsen i Gentofte.
Foto: Nordsjællands Politi

Under røveriet havde manden en sort, grå og hvid hættetrøje i camouflagemønster på. Udover hættetrøjen var han iført en sort dunvest, et armbåndsur på venstre håndled, en sort elefanthue, sorte bukser og hvide sko med noget sort på hælkappen. Han havde en hvid plasticpose og en kniv med sig.

Efter røveriet løb gerningsmanden i retning af den nærliggende Netto, p-plads og Adolphsvej.

Hvis du har set gerningsmanden inden eller efter røveriet, kan du sende Nordsjællands Politi en mail på php001@politi.dk eller ringe 114.

Gerningsmanden havde blandt andet en sort, grå og hvid hættetrøje med camouflagemønster på. 
Gerningsmanden havde blandt andet en sort, grå og hvid hættetrøje med camouflagemønster på. 
Foto: Nordsjællands Politi

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik