Har du glemt noget? Her sigtes flest for at udeblive fra bilsyn

De seneste år er rekordmange bilister i Nordsjælland blevet sigtet af politiet for at udeblive fra det periodiske bilsyn.

I de første seks måneder af 2018 har Nordsjællands Politi sigtet 959 bilister for at være udeblevet fra det periodiske bilsyn. 

Det viser en aktindsigt, som sammenligningstjenesten Samlino.dk har fået udleveret hos Rigspolitiet. 

To bøder og så politiet

I et forsøg på at fjerne usikre og usynede biler fra vejene fik Trafikstyrelsen i 2012 mulighed for at udstede administrative bøder til bilister, der udebliver fra bilsyn.

Det betyder, at bilister kan modtage to bøder på hver 2.000 kroner, hvis indkaldelsen til bilsyn bliver ignoreret. 

Er bilen endnu ikke blevet synet eller har fået anmeldt nummerpladerne 15 uger efter fristen, så bliver sagen overdraget til politiet. 

Flest sigtelser på landsplan

Folk i Nordsjælland er notorisk dårlige til at få kørt bilen til syn.

Politikredsen har siden 2015 hvert år oplevet flest sigtelser på landsplan for at udeblive fra bilsyn. 

Den tendens kan altså ende med at fortsætte i år med de mange sigelser i første halvår af 2018. 

Hvad sker der, hvis jeg ikke overholder synsfristen?

Får du ikke synet din bil til tiden, vil du senest fire uger efter synsfristen modtage en påmindelse fra Færdselsstyrelsen. Her vil du blive bedt om at få synet dit køretøj inden for fem uger eller afmelde det i Køretøjsregistret.

Overholder du ikke fristen på fem uger, vil du efterfølgende modtage en bøde på 2.000 kr. for manglende syn. Du får samtidig en sidste frist på tre uger til at få godkendt eller afmeldt dit køretøj i SKATs motorregister.

Får du ikke godkendt eller afmeldt dit køretøj inden for denne frist, vil du efterfølgende modtage endnu en bøde på 2.000 kr. for manglende afmelding af køretøjet.

En uge efter den sidste bøde, vil Færdselsstyrelsen anmode politiet om at inddrage bilens nummerplader.

Kilde: FDM

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik