11 stemte imod forbuddet, fire undlod at stemme og to byrådsmedlemmer havde meldt afbud til byrådsmødet.
Forud for beslutningen var der en næsten time lang hadsk diskussion om forslaget. Det radikale byrådsmedlem Ingelise Hansen, som er imod forbuddet, beskyldte sine politiske modstandere for at være latterlige, og spurgte om de også ville forbyde hunde at gø, katte at mjave og fugle i at pippe.
Det fik formanden Torben Jørgensen (S) til hånligt at replicere, at han ikke evnede at svare på Ingelise Hansens spørgsmål. Venstres Anni Larsen brød Venstres partidisciplin og stemte imod forbuddet, mens resten af Venstres medlemmer stemte for, at haner ikke længere er velkomne i byzonen. Fire Socialdemokrater med borgmester Poul Lindor Nielsen (S) undlod helt at stemme. Og det var der ifølge borgmesteren en god forklaring på.
- Den sag skulle aldrig have været i byrådet. Godt nok har Ingelise Hansen er ret til at indbringe sagen for byrådet, men den slags sager kan og skal afgøres i fagudvalgene, og det markerede jeg med at undlade at stemme. Så på den måde var det en stille protest, forklarede Poul Lindor Nielsen efterfølgende.