Hanerne i Roskilde får ny chance

Hanekrigen i Roskilde er slut, skriver DAGBLADET Roskilde, fredag. Roskilde-freden blev beseglet på teknik- og miljøudvalgets møde i aftes, og nu er det ganske vist: De haner, der er i hønsegårde i byzone, kan få lov at overleve, hvis de ikke generer naboerne.

Sådan endte altså fjerkrædiskussionen, som
har stået på i Roskilde siden oktober, og som tog fart i
februar, da det politiske flertal skiftede, så der pludselig var
opbakning til et totalforbud mod haner i byzone - og som
undervejs har tiltrukket sig opmærksomhed fra det ganske land.I
oktober blev vedtaget forskrifter, som tillod hønsegårde i
byzone, så længe de ikke bestod af mere end otte høns og én
hane. Dengang var udvalgsformand Torben Jørgensen (S) ene om at
ønske et totalt forbud. I februar var resten af hans parti samt
Venstre vendt på en foderskål og sendte hanerne i suppegryderne,
og sagen røg i byrådet, men på grund af al balladen - og hårdt
presset af SF - traf Torben Jørgensen en formandsbeslutning om
at udskyde haneforbuddet og tage en ny drøftelse i udvalget. Her
vendte S og SF på ny, så der nu er helt enighed om, at haner
ikke som udgangspunkt er forbudt. Faktisk er det beslutningen
fra oktober, der blev vedtaget igen, denne gang dog med en
mindre redaktionel ændring. Kommunen kan give påbud i tilfælde
af væsentlige gener, og hvis det ikke er tilstrækkeligt, kan
»kommunen en beslutte at udstede forbud mod hønsehold, herunder
hanehold.« Kun de sidste to ord er nye i forhold til
oktober-reglerne.- Påstanden om, at det gamle regulativ gav
samme handlemuligheder til forvaltningen, passer ikke.
Forskellen er, at forvaltningen nu har en mulighed for at
handle, hvis der er en hane, der generer et eller andet sted.
Det er vigtigt, at forvaltningens folk at kende vores holdning,
hvis de skal fortolke reglerne, og den kender de nu. Det er
svært at forstå, men det er ikke det skrevne ord, men
fortolkningen af det, der er væsentlig, siger Torben
Jørgensen.Han lægger ikke skjul på, at SF har spillet en meget
aktiv rolle i denne sag.- SF og de andre partier skal have ros
for, at der var vilje til at finde en konsensusløsning. Og jeg
vil da også erkende, at hvis jeg havde vidst, det ville give så
megen støj og modvind, havde jeg nok valgt at bruge tiden på
noget andet, siger Torben Jørgensen, som anslår, at han har
modtaget op imod 150 mails fra hele landet på grund af
hanesagen.- Den har givet erfaring, siger han.SF'eren Birgit
Pedersen, som var ophavsmand til den formulering af
hønseforskrifterne, som endte med at samle partierne, glæder sig
over, at hanerne nu får lov at leve, medmindre de da galer på
meget usædvanlige tidspunkter. Og hun mener, at den megen
polemik var forudsigelig.- De siger alle sammen, at de slet ikke
havde forestillet sig, det blev så stor en sag. Det kan jeg slet
ikke forstå. Når man indfører en kollektiv straf, så reagerer
borgerne. Og hvis det ikke havde været for SF's ihærdighed, så
var hanerne døde, siger Birgit Pedersen.