Handicappede børn får ikke den rigtige behandling

Handicaporganisationer opfordrer nu kommunerne til at slå sig sammen, så handicappede børn får den rette behandling.

Erfaringer fra en satspuljeundersøgelse af børnehandicap-området i Region Hovedstaden viser, at handicappede børn i mange tilfælde hverken får den rette træning, behandling eller hjælpemidler.

Og det har store store konsekvenser for børnene, siger projektleder bag undersøgelsen Marianne Engberg.

Hun siger, at der er eksempler på børn der ikke har fået de benkapsler, som de skal have for at lære at gå.

Og at det betyder, at børnene oftere har brug for operationer og ender i kørestol, siger hun til Newspaq.

Ansvaret for den mangelfulde behandling ligger hos kommunerne.