Handelsliv afviser dommedagssnak

Butikkerne i Roskilde mistede sidste år omkring ni procent af omsætningen i forhold til 2008. Det kan ses ud af en opgørelse lavet af Roskilde Handel blandt medlemsforretningerne. Alligevel ser foreningens formand Torben Stevold lys forude, skriver DAGBLADET Roskilde.

Formanden glæder sig over, at det ikke er gået værre i Roskilde, end det er gået i resten af landet i forbindelse med finanskrisen - selvom Roskilde oven i købet har måttet lide under Roskilde Banks krak.
Og oven i det hele hæfter han sig ved, at foreningens medlemmer i december 2009 i snit nåede op på samme omsætning som i december 2008.

Han understreger i den forbindelse, at der er store udsving mellem de forskellige forretninger - nogle har tabt meget omsætning, mens andre har omsat for betydeligt mere end sidste år.
- Vi har hørt mange dommedagsprofetier om julehandlen i Roskilde, men at vi når lige op over indeks 100, det er godt, siger Torben Stevold.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik