03:08

Halvdelen af affaldet ender på gaderne i stedet for i skraldespandene. Video: Bax Lindhardt

Halvdelen af skraldet lander udenfor skraldespanden

Hvert år havner lige så meget skrald i det københavnske byrum som i skraldespandene.

Et burgerpapir på flugt, ispapir i busken eller et cigaretskod slukket og efterladt på jorden.

Skrald bliver i stor stil efterladt i byrummet i København i stedet for at lande i en af byens 5.800 affaldskurve.

Det skriver Berlingske.

I 2016 tømte Københavns Kommune byens skraldespande for 2.705 ton affald, men samtidig blev der samlet eller fejet næsten den samme mængde op fra gaden. Nemlig 2.601 ton. 

Læs også Unge skal bekæmpe affaldsdynger

Cigaretskodder er en af de helt store syndere. Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune skønner, at skodderne udgør over 80 procent af byens affald.

Selvom der løbende er kampagner, der skal opfordre folk til at smide skraldet i skraldespandene i stedet for på jorden, så har mængden af skrald været mere eller mindre konstant de sidste ti år, skriver Berlingske. Og ifølge en ekspert er forklaringen, at der ikke længere eksisterer en følelse af fællesskab og ansvar i det offentlige rum. 

- Du smider ikke en bananskrald på dit eget stuegulv, for du skal selv samle den op igen. Hvis samme følelse af ansvar gjorde sig gældende i det offentlige rum, så ville der ikke ligge skrald på gaden i København. Så snart du bevæger dig ud over din egen dørtærskel, er du omgivet af fremmede, og så fraskriver du dig alt ansvar. Folk kan ligge og kaste op, men du går forbi dem, da de ikke er dit problem, siger Ole Thyssen, professor i Filosofi ved Copenhagen Business School. 

00:45 Luk video

Bundløst hul

Jakob Næsager, Kons., der sidder i teknik- og miljøudvalget på Københavns Rådhus, mener ikke København kan være sig selv bekendt, når byen tager sig så beskidt ud.

Kommunen bruger allerede i dag 200 millioner kroner på at tømme skraldespandene, og det er ifølge politikeren "et bundløst hul".  

- Vi er nødt til at finde nye metoder og hjælpe hinanden. Borgerne skal give kommunen et praj, når spandene er fyldte. Til gengæld skal de så også bruge spandene, siger han til TV 2 Lorry. 

Læs også Unges fredagsfester skal stoppes med drastisk skridt