Hvad der rent faktisk skete ved bagudgangen til Centerpubben
den december-aften klokken 21.50 var der rygende uenighed om i
retten. Brian Dreves Pedersen forklarede, at han ikke konkret
husker stikket med skruetrækkeren, men at han blev overfaldet af
ofret og derfor handlede i nødværge.
Ofret, som vidnede med sin overfaldsmand siddende kun to meter
derfra, var dog af en anden mening. Han forklarede i retten, at
han øjeblikkelig blev stukket, da han trådte ud af Centerpubbens
bagdør, og at han først efter lidt tumult mellem de to begyndte
at miste synet og havde svært ved at tale.
Den dømte har allerede siddet varetægtsfængslet i otte måneder
og var indstillet på, at den foranstaltning fortsætter, så han
hurtigst muligt kan få afsonet sin dom.