Halsnæsborgere bytter julemænd juleaften

Bytte bytte købmand, eller måske rettere bytte bytte julemand. I Halsnæs har flere familier aftalt at skiftes til at hoppe i julemandskostumet.

Det startede med et enkelt opslag på Facebookgruppen Halsnæs Hjælp Hinanden. 

- Er der en som kunne tænke sig at være julemand hos os den 24. december kl 16.30?

Og snart var der flere, der bød ind. Mange søgte en julemand, der kunne komme på besøg juleaften og overraske familiens børn. 

quote Kigger lige med - søger også en julemand :-) Liseleje

Morten Olesen, Halsnæs

Med kommentarer som:

Kigger lige med - søger også en julemand :-) Liseleje...

og:  

Nogle som ville tjene en lille skilling for at være julemand hos os juleaften, jeg har kostumet, det drejer sig om kl 16.

Julemand i bytte

Facebooksiden Halsnæs Hjælp Hinanden, har eksisteret i to år, det er en side, hvor kan borgere blandt andet kan hjælpe hinanden med stort og småt.  Siden er administreret af Charlotte Alkjær Storgaard.

-  Det er første gang i år, at folk har byttet julemænd på den her måde. Der er flere familier, der har lavet en aftale om at skiftes til at være julemand hos hinanden, siger Charlotte Alkjær Storgaard til TV2 Lorry. 

Enkelte har også lavet en aftale med det lokale medlem af Julemandsforeningen, og en har tilbudt at agere julemand for en 50'er.

-  Det er jo langt fra alle vores medlemmer, der har råd til at betale for en professionel julemand, derfor er det jo fantastisk, at det kan lade sig gøre at bytte , fortæller Charlotte Alkjær Storgaard. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik