Virksomhed politianmeldt for voldsom brand i Halsnæs

Halsnæs Kommune politianmelder virksomheden Reaktor Aps efter voldsom brand 12. oktober.

Sirenerne hylede, og folk i nærhenden skulle holde sig inden døre. Det gik voldsomt for sig, da der udbrød brand på virksomheden Reaktor Aps i Halsnæs den 12. oktober.

Nu har kommunen efter en undersøgelse af virksomhedens forhold besluttet sig for at indgive politianmeldelse. 

- Analyserne viser, at årsagen til branden var, at virksomheden kom affald med PVC og aluminium i pyrolyseanlægget under et forsøg med blisterpakninger i anlægget, hvorved der opstod en kemisk proces med dannelse af saltsyre og brint. Processen førte til et overtryk i beholderen, hvilket ledte til antænding af branden. Efterfølgende analyser har vist, at der ved branden skete en begrænset udledning af saltsyre og dioxin, og at den ikke har medført varige skader for miljø eller mennesker, skriver Halsnæs Kommune i en pressemeddelelse.

Reaktor Aps har opført et nyt forsøgsanlæg, som ikke var dækket af den gældende miljøgodkendelse. Og i den forbindelse var det problematisk, at der var  PVC i det affald, virksomhedne brændte. Virksomheden har ifølge kommunen brugt PVC i anlægget i strid med den gældende forsøgsgodkendelse, og opført og taget et nyt anlæg i brug, som de ikke havde tilladelse til.

Halsnæs Kommune har som en konsekvens heraf valgt at politianmelde Reaktor for at overtræde miljøbeskyttelseslovens § 33.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik